Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
Han gav hende det af skeen. Hun holdt om
hans haandled og forsøgte at se hans ansigt.
«Godnat da. Du skal se, nu faar du nok sove.»
Hun laa i en slags døs. Gjennem hendes for
tvilede tanker skjød der uafladelig billeder fra turen,
som hun havde seet, uden hun vidste det. Hun gik
og gik i halvsøvne — det var enerris og dværgbirk
med rustbrunt løv, der slog hende om benene, ur,
der raste ud under hendes fødder — blege multebær i
fløielsgrønne mosetuer, brogede multeblade, der kruste
sine mørkerøde og broncebrune stjerner for hendes
øine, til hun sovnet af.
Hun vaagnet temmelig sent. Per gik og stelte
inde hos sig. Hun stod op og klædte sig fort paa.
«Godmorgen. Naa, hvordan har du det idag?»
«Tak godt.»
«Det var da bra det da.»
«Du har vist ventet paa mig,» sagde Edele. «Nu
kommer du saa sent ud ogsaa, for min skyld.»
Han lo lidt brydd:
«Kjære dig —.»
Han havde gjort istand i stuen, dækket bord og
kogt kaffe.
«Glæder du dig?» spurgte hun.
«Glæder mig —,» han 10. «Se paa Shot!»
Edele klappet hunden. Den vøret hende ikke
idag, havde bare sans for ham.
Hun fulgte ham til grinden:
«Du faar vakkert veir, Per.»
Vidden laa i sol. Der drev dotter af fugtiggraa,
lysbræmmede skyer høit oppe i det blaa.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
