Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En fremmed - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
240
var smaa rosetter af kruset løv paa stikkelsbærbuskene
paa de grene, som laa helt ned paa den solvarme
muld.
Edele plukket nogen smaa kvister, og hun havde
fundet etpar lyse violer. Hun satte dem i hans
knaphul.
Han greb om hendes hænder og holdt dem fast.
«Ufja Per, se hvor de er blit røde og skrubbet!»
«Ja — Gud ske lov —,» og han kysset dem
«Du aner ikke, Per, hvor jeg glæder mig til at
komme hjem.»
«Edele.
— Men alligevel — synes du ikke, det var
noksaa bra at være deroppe ? Du har igrunden
været saa altfor lidet sammen med folk. Uden alslags
snobberi — du har da truffet mennesker, der var
mere af dit eget slag end disse her i pensionaterne
og, saan —.»
Hun lo stille.
«Jo naturligvis. Men du, jeg har opdaget — jeg
synes, ingen mennesker er morsomme uden du.
Husker du fru Paludan? Den rødhaarede danske,
som sad overfor os ved bordet i paasken. Hun
holdt nogen forelæsninger for mig om, hvor galt
det var, naar unge fruer gik saa aldeles op i
sin mand, at de ikke havde nogen egen person
lighed og meninger og saan —. Jeg kom til, skal
jeg si dig, nogen gange at si, at du havde sagt
saan og saan —.»
«Jamen Edele» — han tog hendes hænder igjen.
«Fru Paludan har jo ret i det —.»
«Per. Jeg har forsøgt at leve, og jeg har forsøgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
