Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
&vaugvsesvæegve
Række, fyldte af levende Uhaandgribelig-
hed. Det er Rummet selv, der fortættes
og fortyndes, saa Luften vugger for Øjet og
Jordens forstenede Ansigt bevæger sine ubøn-
hørlige Træk — det er Stilheden, der ligger
og snakker Forstand med sig selv. Hør,
Tilværelsen nynner Visdom, det Alraadende
aabner sin Stenmund og synger dump Trøst
— i ufattelig Enkelhed. Aa-haa haa! Aa-haa
haa! Og Søen vandrer tungt indefter, med
Blyglans over de vage Dønninger. Først
inde under Klippen rejser den sig og sætter
haabløst sin vældige Skulder mod Fjældet.
Ingen anden Tale griber Sindet som Gad-
disens altfyldende Vintersang; den gør Kul-
den blødere og det altfor vældige lettere at
bære; i den lyder al Folkesangs søde Klage
igen.
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
