Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
SNE BE AW RANE
Om Morgenen, før Lyset endnu har faaet
Magten, dukker halvhundrede tavse Skik-
kelser frem ad alle de øde Stier, der samles
herude som i et Brændpunkt og bryder brat
af mod det tavse Himmelrum. Vamsede og
uformelige ser de ud i Vintermulmet; Mon-
net lyder hult af deres tunge, jærnskoede
Træsko; duknakkede, stive og ubehjælp-
somme i deres Gang ligner de Væsner, der
ikke er vant til at færdes paa Jordens Over-
flade. De tumler af Sted foroverludende,
som om Lyset havde overrasket dem, og
forsvinder ude over den skarpe Æg, hvor
Klippen brat styrter sig i Havet. Det er vel
Dybets uformelige Væsner, der har taget sig
kejtet Menneskeskikkelse paa og været oppe
og gæstet Landjorden. Nu forsvandt den
sidste, og Ensomheden breder sig over
Klippelandet. Til i Aften det samme Tog
61
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
