Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
62
Barn. Mere end én Gang vilde han være gaaet
sulten i Seng, dersom ikke Madam Olufsen i sin
Hjærtensgodhed havde forekommet det ved paa
sin hensynsfulde Maade at byde ham op til »at
smage paa« en ny Ost eller »sige hende sin Me-
ning« om en friskkogt Skinke. Han var fattig
som en Kirkerotte. Han fik i de første Aar
sjælden anden Middagsmad end en røget Sild
eller en Kop Kaffe. Men lige munter var han.
Ofte, naar Madam Olufsen og hendes Mand hørte
ham staa dernede i sin lille Stue og fløjte over
sine Tegnearbejder, talte de sammen derom, og de
var da begge af den Mening, at naar han saaledes
— trods Fattigdom og forskellig anden Modgang —
kunde blive ved at bevare sit gode Humør, maatte
det være, fordi han havde sat sig et eller andet
højt Maal, som han var sikker paa at naa. Hver
Gang nogen af deres Bekendte spurgte dem, hvad
det egentlig var, deres Logerende studerede til,
svarede de derfor i fuld Overbevisning og ikke
uden Selvfølelse: »Til Minister«.
Denne de Gamles tillidsfulde Tro paa hans
Fremtid havde heller ikke været uden Indflydelse
paa den Tiltrækning, det lille Nybodershjem
havde øvet paa ham. For første Gang, siden han
som lille Dreng blev kaaret til Høvding af Ung-
domskammeraterne derhjemme i Tømmergaardene,
mødte han her Mennesker, der troede paa ham
og fuldt ud værdsatte ham saaledes, som han selv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
