Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
63
mente at fortjene det. Derfor bevarede han ogsaa
gennem alle disse Aar en haardnakket Tavshed
angaaende alt, hvad der vedrørte hans Hjem og
Forholdet til hans Slægt, skønt særlig Madam
Olufsen aldrig blev træt af at udfritte ham derom.
Han havde foresat sig at betragte alt det Forbi-
gangne som noget glemt, noget dødt, der ikke en
Gang som Minde skulde faa Lov at spøge i hans
Tilværelse. Han havde bestræbt sig for grundigt
at udlufte sit Indre, at udslette af sin Sjæl
enhver bitter og ydmygende Erindring, at den
kunde blive som en ubeskreven Tavle for Lyk-
kens og Sejrens funklende Guldskrift. Derfor
fandtes der hverken paa hans Bord eller paa
hans Væg saa meget som et lille Billede, et
Prospekt eller et Portræt, der kunde minde
ham — og fortælle Andre — om det Hjem, han
havde forladt og ikke ønskede at gense. Det
eneste, han i saa Henseende havde betroet sine
Værtsfolk, var, at han — hvad han stadig for fuldt
Alvor troede — aldrig havde kendt sine virkelige
Forældre, hvilken Tilstaaelse ikke havde været
uden Betydning for den moderlige Omsorg, Madam
Olufsen bestandig havde viet ham. Familie i Kø-
benhavn havde han da heller ikke. Den ene af
hans Brødre havde nemlig allerede afsluttet sine
Studeringer og var bleven Kapellan et Sted paa
Landet; den anden, der var Jurist, boede vel endnu
i Byen, men han og Peter Andreas saaes sjælden og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
