Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
13
Per frydede sig ved at opfange de Blikke, som
Herrerne sendte hende. Hendes Ansigtsudtryk var
nu tilmed i Almindelighed grumme alvorligt, Bry-
nene dystert sammentrukne — hvad der dog ikke
betød noget men kun var hendes Maade at hævde
sig paa i de fremmede Omgivelser. Hun vilde
for alting ikke lade sig imponere. Hun tilsigtede
med denne sin Mine at lade de gode Køben-
havnere vide, at der ogsaa boede Folk i Kerte-
minde.
Hendes lidt vovede Forhold til Per var oprin-
delig et Udslag af den samme Frygt for at anses
for et Guds Ord fra Landet. Men ogsaa her røbede
hun bestandig ved enkelte Smaatræk sin indre
Usikkerhed. Saaledes saa’ hun aldrig paa ham,
hvor tilsyneladende ubekymret hun ellers spase-
rede ved hans Side endog paa ensomme og halv-
mørke Veje. Per skæmtede undertiden med, at han
endnu slet ikke vidste, hvilken Farve hendes Øjne
egentlig havde. Og da vendte hun Ansigtet helt
bort og gik en Stund og lod fornærmet.
Det faldt nu til al Ulykke ind med en Række
ualmindelig smukke Sommeraftener, lyse, farve-
straalende, højtidsfuldt stille, ret som skabte til
at vække Kærlighedssangen i to unge, fuldblodige
Hjærter. Oftest lagde de i disse Dage deres Vej
rundt omkring Søerne, i hvis blanke Flader Træer
og Huse spejlede sig, mens Farvetonerne over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
