Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
14
Vandet idelig skiftede mellem blaat og rødt under
Solens Dalen. Og altid gik de hjemad gennem
det romantisk vildsomme Anlæg bagved den endnu
tilbagestaaende Rest af den østre Fæstningsvold,
i hvis højtliggende Allé af gamle, bredkronede
Træer de tilsidst gik frem og tilbage nogle Gange,
før de kunde overvinde sig til at skilles.
Hvad de talte om paa disse lange Vandringer?
Om Vejret og om de Mennesker, de mødte; om
fælles Nyboders-Bekendte og Dagens Bynyt; om
Fjerpynten paa hendes Hat og Garneringerne paa
hendes Kjole, — men aldrig om Kærlighed. Per
gjorde ikke en Gang noget Tilløb dertil. I Be-
gyndelsen vovede han det ikke af Frygt for at
skræmme hende. Siden undgik han det for sin
egen Skyld, — af Frygt for den Trolddomsmagt,
som dette Ord med ét havde faaet over ham.
Han havde oprindelig nærmet sig hende uden
nogen bestemt — hverken ond eller god — Hen-
sigt. Han var saa fuldstændig gaaet op i Arbej-
det paa sit Livsværk, at han udenfor dette ikke
tænkte stort ud over den Dag, der gik. Men
netop dette, at han imod sin Sædvane ikke havde
begæret andet af deres Forbindelse end en uskyl-
dig Adspredelse, et flygtigt Tidsfordriv efter
Dagens anstrengende Hjærnearbejde, — og dertil
den store Hemmelighedsfuldhed, hvori de maatte
mødes, og denne lyse Feststemning, der Aften
efter Aften hvilede over Naturen, dette straa-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
