Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
19
•c
nydelseslysten Natur . . . men vel en herskesyg.
Naar Tusehpennen gled hen over det hvide Papir,
saa’ han gærne sig selv staa som en anselig —
støvet og solbrændt— Skikkelse paa et eller andet
ophøjet Punkt i Terrænet, hvorfra han — ligesom
en Feltherre — ledede mægtige Arbejderkolonners
Bevægelser. Han saa’ i Aanden tusinde Hakker
og Skovle blinke i Solen, følte med Fryd tusinde
stridige Viljer samlede i hans Haand. Han saa’
Dale fyldes og Høje jævnes med Jorden paa hans
Bud og hørte for sit Øre Drønet af Minerne, naar
de rystede selve Jordens Grundvold ved et Tryk
af hans Finger.
Men netop naar hans Tanker løftede sig til
saa høj en Flugt, var det, at de gamle Tvivl
kunde komme snigende og ligesom banke ham
paa Skuldren og bede ham besinde sig en Smule.
Allerede forlængst havde han maattet opgive Tan-
ken om at fuldføre Omarbejdelsen af sit Udkast
i en Tid af et Par Maaneder, saaledes som han
oprindelig havde ment; og han var fuldt forberedt
paa, at hans Fader vilde gaa bort, forinden hans
Værk blev modent til Offentliggørelse. Dog, dette
bekymrede ham mindre. De Følelser, hans Broder
Eberhardts Besøg havde genvakt hos ham, var
atter glemte, og han tænkte igen saare sjælden
paa sit Hjem. Derimod spurgte han undertiden
sig selv, om han egentlig havde den ringeste
Udsigt til i en blot nogenlunde overskuelig
2* >
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
