Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
20
Fremtid at gennemføre sine Planer i et Land,
hvor man i det mindste maatte være graahaaret
og helst være begyndt at gaa i Barndom, før
man fik Lov til at udrette noget; hvor det be-
tragtedes som en Formastelighed af en ung Mand
at have anden Ærgærrighed end at sidde sig
en Pukkel til paa en Kontorstol, noget højere
Maal end en gudvelbehagelig Stilling som Vej-
inspektør i Nibe. Han havde ikke glemt Professor
Sandrups bevægede Formaningstale til ham: »Beflit
Dem, unge Mand, paa at bekæmpe Deres utidige
Trang til at vise Selvstændighed, og søg i Be-
skedenhed at dygtiggøre Dem til en Gang i Tiden
med Guds Hjælp at tage Arbejdet op efter os
ældre«. — Lærerige Ord! Løfterige Ord!
Han vidste ogsaa godt, at hans Studiekamme-
rater, for hvem han undertiden havde omtalt sit
Forehavende, begyndte at anse ham for forrykt.
Og at dette syntes at skulle blive den almindelige
Mening om ham, fik han en Fornemmelse af
en Dag, da han var gaaet op i et af Vandbyg-
ningsdirektørens Kontorer for at udbede sig nogle
Oplysninger om Strømforholdene langs den jyske
Kattegatskyst. Det Smil, hvormed man dér havde
betragtet ham, da han opgav, i hvilket Øjemed han
søgte disse Oplysninger; den Maade, paa hvilken
man lod Kontorbudet følge ham helt ud paa Trappen
som for at sikre sig, at han virkelig forføjede sig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>