Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
52
Rygterne om Faderens Sygdom og nærforestaa-
ende Død var bleven dem bekendt, havde han
ligefrem søgt at undgaa ethvert Sammentræf med
dem og skraaede regelmæssigt over paa et andet
Fortov, naar han saa1 nogen af dem komme imod
ham paa Gaden.
Mellem sine Medstuderende følte han sig
næsten allermest fremmed. De viste ham bestan-
dig tydeligere — nogle med Grin, de fleste med
Professor Sandrupsk Alvorsfuldhed — at de an-
saa’ ham for gal. I »Gryden« kom han aldrig
mere. Han var formelig kommen til at nære
Afsky for Kunstnere, efter at det rigtigt var gaaet
op for ham, at de med deres Naturdyrkelse og
»Stemnings«-Afguderi bare var en Slags formum-
mede Lægprædikanter, der drev den samme
Svindel med Overtro og Hysteri som Præsterne
og ligesom disse hovmodede sig af deres fejge
Frygt for at anerkende Mennesket som Jordens
Herre og enevældige Behersker.
Gang efter Gang i disse Modgangens Dage var
han bleven grebet af den samme dystre Ensom-
hedsfølelse, der havde formørket og lorbitret ham
hans Opvækst i Barndomshjemmet. Ligesom han
dér havde følt sig hjemløs mellem sine Forældre
og Søskende, følte han sig nu som en Fremmed i
det hele Samfund, hensat mellem Mennesker,
med hvem han ikke havde en Tanke eller Fø-
lelse tilfælles. Der slog ham overalt irnøde den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
