Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
53
samme Selvgodhedens beklumrede Atmosfære,
som han kendte fra sit Hjem, den samme Smaa-
borgerlighedens farisæiske Ringeagt for alt, hvad
der gav Livet Storhed, Vælde, Glans. Han saa’ til-
sidst i Folk lutter Sideniusser, der mente at hæve
sig selv ved at lade haant om det, der for ham
alene var Livskampen værd, — det, udenfor
hvilket der for ham kun var Tomhed, Mørke, Død.
Ofte i disse Dage faldt det ham i Tankerne,
hvilken Velsignelse det maatte være for Katoli-
kerne, at deres Præster ikke giftede sig; at al
den aandelige Vanførhed, der avledes i den kæl-
derklamme Kirkeluft, ikke som i de protestantiske
Lande gik i Arv fra Slægt til Slægt, bredte sig
ud i Befolkningen opefter og nedefter og ende-
vendte Begreberne ligesom i Kong PukkelrygsLand,
hvor det smaa kaldtes stort og det skæve lige.
Nu havde han tilmed samtidigt haft andre
Genvordigheder at kæmpe med, blandt andet
Pengebekymringer. Skønt han i den sidste Tid
igen havde levet saa sparsommeligt som nogen
ung Student, havde opsøgt Borgergade-Kvarterets
allerbilligste Kælderrestavrationer og spist sammen
med Droskekuske og Bybude, var hans Arv efter
Neergaard næsten opbrugt. Han havde regnet
ud, at den med den strengeste Økonomi endnu
vilde kunne strække til i tre, højst fire Maaneder.
Og hvad saa? Skulde han saa igen begynde at
laane, at gaa den ydmygende Tiggergang rundt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
