Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
150
Folk, der var rige; paa den Forkærlighed, hvor-
med han ved enhver Lejlighed benyttede Ordene
om Liljerne paa Marken, der ikke saae og ikke
spinde, og om Fuglene, der ikke sanke i Lade.
Han mindedes sin Religionslærer i Skolen, en
bleg og luvslidt Teolog, som med en Haand, der
stank af Bukselomme, strøg Eleverne over Kinden
for ret indtrængende at formane dem til ingensinde
at tragte efter andre Skatte end dem, som »Rust
og Møl ej kan fortære«. Og idet han tænkte paa,
hvorledes Slægt efter Slægt i dette lille ludfattige
Land saaledes opdroges til at nære en ophøjet
Ringeagt for det »timelige Gods«, og hvorledes
samtidigt aandelig Forkommenhed og Pjalteri og
Snuskethed i smaat og stort prægede det hele
Samfund, følte han en trodsig Lyst til at raabe
ud over Landet et: »Respekt for Pengene, Godt-
folk! Paa Knæ for Mammon . . . Menneskenes
sande Oprejser og Forløser!«
Havde han altid selv været helt fremmed for
denne Lysskyhed overfor Guldets Glans? Havde
ikke ogsaa han — spurgte han sig selv — hidtil
nærmest betragtet Pengene fra Overtroens Stand-
punkt . . . som en Slags forgiftet Snigmorder-
vaaben i Kampen for Tilværelsen? Jo vist —
han saa’ det godt nu — der hang endnu rundt
om ham Laser af den Troldeham, som han ved
sin Fødsel var bleven stukket ind i. Hvad havde
hans tankeløse Uvilje mod Jøderne vel været andet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
