Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
151
end Rester af Dværgehadet til Lysets Børn, der
havde Mod til at leve Livet efter dettes egne Love?
Ja, var han ikke endnu langt dybere mærket? . . .
Naar han fra dette østerlandske Solskinshjem
saa’ tilbage paa hele sit forgangne Liv med dets
kummerlige Glæder og Uhygge og Hjærtekulde,
følte han med Bitterhed, at han virkelig var,
hvad Faderen altid havde kaldt ham, »et Mørkets
Barn«, en Skifting, — en Sidenius.
Livet i det Salomonske Hus virkede i det hele
paa ham som et sanddru Aandens Spejl, der vakte
ham til en begyndende Selverkendelse. For første
Gang i sit Liv traf han her Mennesker, overfor
hvem han følte sig underlegen. Selv i Samtale
med de unge Piger maatte han stadig benytte
allehaande Kunstgreb for at bøde paa Manglerne
ved sin Kultur og skjule de store Huller i sin Viden.
Han søgte da ogsaa i al Hemmelighed at ind-
hente det forsømte og havde navnlig^ med Iver
kastet sig over Studiet af Dr. Nathans Bøger,
som han mere og mere optoges af. Men jo mere
han hørte og læste, des skamfuldere blev han
over sig selv, des stærkere voksede der i ham en
ærgærrig Tørst efter at erhverve sig en lige saa
omfattende Verdenserfaring som disse Mennesker,
der syntes ham at kende og forstaa alt og
at kunne forklare alt.
Derfor, skønt han stadig søgte til Huset sær-
lig for Nannys Skyld, holdt han undertiden mest
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
