Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
5
En Dag, da Per sad hjemme og med genfødt
Iver arbejdede paa sit store Projekt, modtog han
et overraskende Besøg, nemlig af »Direktør« Delft,
Jakobes og Nannys Morbroder. I en lys Pariser-
dragt og med en blaa Monocle for sit mest skelende
Øje aabenbarede den grimme lille Mand sig i
Døren efter at have slaaet et Par rappe Slag paa
den med sin Stokkeknap.
»Saa fandt jeg Dem endelig! .... Ved Gud!
De har skjult Dem godt!« udbrød han uden nogen-
somhelst Indledning og blev staaende med Hatten
paa Hovedet og saae sig omkring i den lille,
mørke Bagstue, hvor Tegneruller og Tuschkopper
og beskrevne Papirer flød imellem hinanden paa
Borde og Stole. »Naa — saa her er det altsaa,
De sidder og udsteder Deres falske Veksler paa
Fremtiden! Det maa man lade Dem, — det er
virkelig en Ideal af en Falskmøntnerhule, De har
indrettet Dem her! Per amor di Dio! Jeg for-
styrrer Dem dog vel ikke i Udarbejdelsen af nogle
hundrede Tusinde? Ha, ha, ha!«
Per kendte Onkel Heinrichs Udtryksmaade for
godt til at fornærmes over denne Tiltale. Derimod
følte han sig lidt ilde berørt af selve Besøget.
Han havde lagt Mærke til, at den gamle, ondskabs-
fulde Herre i den senere Tid paa en fordægtig Maade
havde omkreset ham under hans Besøg i det
Salomonske Hjem, og var derfor overbevist om,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
