Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
6
at han maatte have en eller anden lumsk Hen-
sigt med nu at have opsøgt ham.
»Det forbavser Dem dog vel ikke at se mig?«
spurgte Hr. Delft med paatagen Ængstelse efter
at have taget Plads i Gyngestolen, som Per havde
skubbet frem til ham, og anbragt sin Silkehat
paa det overlæssede Bord.
»Paa ingen Maade .... Hvorfor mener De
forresten?«
»Nej, naturligvis! Jeg tænkte det nok! Be-
rømte Mænd er jo vant til at blive rendt paa
Døren af nysgerrige, ... og jeg vil ikke gøre mig
til bedre, end jeg er. Jeg har længe ligget paa
Tur herud til Dem, Hr. Sidenius .. . for at passiare
lidt med Dem i Fortrolighed,« tilføjede han efter
et lille Ophold, idet han kneb sit ene Øje sammen.
»Det glæder mig særdeles, at De altsaa ikke finder
mig paatrængende.«
Hvad Pokker kan den gamle Slubbert ville
mig, — tænkte Per, mens Hr. Delft i den tydelige
Hensigt at spænde hans Nysgerrighed til det yderste
gav sig til at vifte sig med sit duftende Silke-
lommetørklæde og snakke om Vejret. Samtidig
gjorde han paany den fattige Stue med dens lave
Loft og tarvelige Bohave til Genstand for en nær-
gaaende Undersøgelse gennem sin Monocle. Og
pludselig lod han denne falde ved at løfte Øjen-
brynene og sagde:
»Yeed De, hvad jeg sidder og kommer til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
