Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
der røbede Sindenes Oprevethed. Tilsidst kunde
de slet ikke skilles mere men gik med hinanden
om Livet uden at tale. Jakobe støttede sit Hoved
paa Pers Skulder, og naar de standsede for at
kysses, lukkede hun Øjnene for med sin hele
Sjæl at favne det lykkelige Nu og gemme det
dybt i sin Erindring.
De var naaet hen til et Sted, hvor Vejen atter
svingede, og da der her stod et Par smaa Kastanie¬
træer, der kastede lidt Skygge over Stenene,
besluttede de sig til et Hvil. Per bredte et Rejse¬
sjal ud for Jakobe, der var træt og straks satte
sig. Og pludselig kom de til at huske paa, at
de havde glemt at spise deres Frokost, som laa i
Rucksach’en. Dette fik dem til at le, og en lille
Stund glemte de nu deres Sorg.
Da Per havde faaet sin grønne Sejldugspose
ned fra Ryggen, opdagede han ovre ved den mod¬
satte Side af Vejen en opmuret Nische med et
stort og groft malet Træbillede af den korsfæstede.
Det saae uhyggeligt ud. Fra Tornekronen og
Naglegabene randt Blodet i tykke, røde Strømme
ned over det skindmagre Legeme.
»Fy for Pokker!« udbrød han. »Skal vi have
det hæslige Gespenst at se paa. — Lad os hellere
flytte os.«
»Aa nej«, bad Jakobe. »Lad os blive ... nu
kan jeg ikke mere.«
»Ja ja, naar du be’r for ham. Vi kan jo ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
