Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
vende Ryggen til. — Har du rigtig set, hvor
smukt her er?«
Vendt imod Dalen, der sænkede sig dybt under
dem, fuld af Soltaage, nød de deres tarvelige
Maaltid, noget tørt Brød, lidt Ost og et Par Æg.
Per havde sat sig ved Siden af Jakobe paa den
nøgne Sten, og da de havde spist, og han havde
tændt en Cigaret, sad de Haand i Haand og
saae ud i den gyldne Taage.
Pludselig løftede han Hovedet og lyttede.
»Kan du høre?« sagde han.
»Hvilket?«
»Hører du ikke? Kirkeklokken . . . etsteds
dernede fra Dalen. — Er det dog ikke hæsligt?
At man endogsaa heroppe, midt i Naturens Even¬
tyrrige, skal forfølges af det Spøgelseglam!«
Han gav sig til at fortælle hende, hvorledes
han allerede som Barn havde hadet denne Lyd,
der paa hans Drengefarter ude paa Fjorden og
i Engene straks havde indhentet ham og listet sig
ind i hans Øre som en truende Mumlen af en
usynlig Mørkets Aand. Jakobe trykkede ømt hans
Haand og sagde, at ogsaa for hende havde denne
triumferende Klokkelarm lydt som en Trusel og
€n Forbandelse, der endnu kunde bringe hendes
Blod i Kog. Halvt smilende, halvt melankolsk
fortalte hun, hvorledes hun som lille Pige havde
skjult sig om Søndagen, naar Kirkerne ringede,
for at ingen skulde se hende græde af Harm;
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
