Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41
Tidende« et tre Spalter langt Referat af en Sørge-
tale, holdt af en eller anden Stiftsprovst ved en
eller anden Konferensraadsbegravelse i Frue Kirke.
Jeg kunde have Lyst til at sende dig Bladet.
Sjælden har jeg læst noget saa oprørende dumt
og arrogant. Naturligvis henflød den hellige Mand
i Medlidenhedsgraad over »de ulykkelige«, der
levede Livet uden Evighedshaab, og for hvem
Døden kun var en Rædslens Port ud til det bund-
løse Intet. Og der var den sædvanlige, selvfor-
herligende Henrykkelse over Troen, uden hvilken
»Livet ikke var til at udholde«. Hvorfra veed
han nu det? Mon han har prøvet det? Min
gamle Halvonkel Philip plejede at sige om sig
selv, at han havde samme Tro som sin Kakkel-
ovn, nemlig, at Livet var Flamme, Bulder og Os,
og »der var ingenting ovenfor Skorstenen«. Allige-
vel var han til sin høje Alderdom en meget lykke-
lig og ogsaa en lystig Mand. Da han laa paa sit
Dødsleje, og Lægerne ikke rigtig kande komme
efter hans Sygdoms Art, spøgte han- dermed og
sagde, at det ærgrede ham frygteligt, at han ikke
engang kunde faa at vide, hvad han døde af.
Og dette er langtfra noget enestaaende Eksempel.
Baade i min egen Familje og mellem mine Be-
kendte har der været mange uden mindste reli-
giøs Tro; og dog er de gaaet lige saa stolte og
frejdige i Døden som nogen Stiftsprovst.
»Jeg tænker ofte paa, om de Kristnes over-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
