Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
42
drevne Angst for Døden, udsprungen som den
oprindelig er af Læren om en hinsidig Dom, ikke
tillige bunder i den Omstændighed, at Kristen-
dommen i Modsætning til andre betydende Reli-
gioner opstod og udvikledes i en Almue og tilmed
i et forkuet Folk. Der bestaar dog vistnok en
Forbindelse mellem Dødsfrygt og Trælleangst. Jeg
glemmer aldrig det Indtryk, det gjorde paa mig,
da jeg engang i et tysk Museum saae nogle Gibs-
afstøbninger af de Lig, der er fundne i det ud-
gravede Pompeji. Der var derimellem en Herre
og hans Slave, begge øjensynligt overrumplede
af Askeregnen og kvalte i Løbet af faa Minutter.
Men hvilken Forskel i Ansigtsudtrykkene! Paa
Slavens Ansigt læstes den mest forvirrede Rædsel;
han havde væltet sig om paa Ryggen, Øjenbrynene
var løftet helt op til Haaret, den tykke Mund stod
aaben, man kunde ligefrem høre ham skrige som
en Gris, naar den bliver stukket. Den anden
derimod havde bevaret sin cæsariske Værdighed
lige ind i Døden. De fast tillukkede Øjne, den
fine, sammenklemte Mund var præget af den
stolteste og skønneste Resignation overfor det uaf-
vendelige.
»Det er for mig netop den væsentligste An-
klage, der kan rettes mod Kristendommen med
dens Evighedshaab, at den berøver Livet dets
dybe Alvor og dermed dets Skønhed. Naar man
opfatter vor Tilværelse her paa Jorden bare som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
