Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
124
hvorimellem Per daglig færdedes, som havde den
Lykke at leve i hans Nærhed, at tage hans Haand,
at høre hans Stemme, se hans Smil, . . . der kunde
da rejse sig hos hende en Slags Had til disse
Fremmede, som ejede alt det, hun selv sukkede
efter. Hun blev misundelig paa de Brosten, han
traadte over, paa den Luft, der viftede om hans
solbrunede Kinder. Hun var skinsyg paa Kafe-
opvarterne, der nød den Udmærkelse at betjene
ham, paa Hotelstuepigerne, som om Morgenen
redte den Seng, der endnu gemte Varmen og
Duften af hans Legeme.
I forøget Uro og Spænding havde hun levet,
siden der var bleven Tale om at kalde Per hjem.
Ikke med et Ord havde hun dog søgt at paa-
virke hans Afgørelse. Hun havde overfor Ivan
endog bestemt nægtet at gøre noget Skridt i den
Retning. Men da hans Svar endelig indtraf i den
telegrafiske Meddelelse, at han inden otte Dage
vilde være hjemme, gik hun ud i Skoven og
savnede for første Gang i sit Liv en Gud, hvem
hun kunde knæle ned for og sende Tak.
Den Dag, da Per ventedes, stod hun op alle-
rede ved Daggry og klædte sig paa med den dvæ-
lende Ro og Betænksomhed, som Hensynet til de
svage Nerver paabød hende under stærke Sinds-
bevægelser. Alligevel blev hun færdig med sin
Paaklædning flere Timer, før Vognen skulde køre
til Stationen. Per vilde komme til København
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
