Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
123
Tider frygtede for ikke at have Kræfter nok til
at føde et Barn til Verden. I enkelte Øjeblikke
kunde den endog vække en egen lys og blid Glæde
hos hende, ligesom fylde hende med Solskin.
Men i det hele og store beskæftigede Sagen hende
langt mindre, end hun paa Forhaand vilde have
troet. For hver Gang hendes Tanker drejede sig
om hendes Tilstand, havde de kreset hundrede
Gange omkring Per. — Langt mere angribende
og ødelæggende for hende var derfor hendes
Skinsyge.
Det var ikke saaledes, at hun paa nogen Maade
mistænkte Per. Enhver Tanke om Troløshed
var hende saa fjern, at end ikke hans Breves
Kortfattethed og det Besvær, han tydeligt nok
igen havde faaet med at finde den fortrolige Tone,
for Alvor foruroligede hende. Siden deres inder-
lige Forening følte hun ham som en uadskillelig
Del af hende selv. Og hun var for kysk i Sind
og for stolt af Natur til at fatte Muligheden af et
Bedrag. Hun havde heller ikke glemt det Udtryk
af Lykke og Taknemlighed, der havde straalet i
hans Øje, den første Gang han hvilede ved hendes
Bryst. Hun gemte dette Minde som et viet Pant.
Hun havde i hine Øjeblikke modtaget Visheden
for hvad hun næsten var begyndt at tvivle om
at ogsaa hun var Kvinde og kunde være sin
Elsker en Lyst.
Men naar hun tænkte paa alle de Mennesker,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
