Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
9
»Aa —Stakkel dog!« sagde hun og sendte ham
over Skulderen et Blik fuldt af Medfølelse.
Per stod igen et Øjeblik tvivlraadig. Saa traadte
han besluttet hen til hende, bukkede og sagde, idet
han med spøgefuld Artighed bød hende Armen:
»Ja, da altsaa Selskabet nu er begyndt at
samles, tør jeg maaske have den Ære —.«
Hun saae hurtigt og sky op paa ham, idet hun
lod, som om hun frygtede for, at der skulde ligge
en skjult Hentydning i hans Ord. Derpaa slog
hun med træt Mine sin Vifte ud, som gad hun
alligevel ikke have Betænkeligheder, tog hans Arm
og sagde med bortvendt Ansigt:
»De har Ret! Lad os lade, som om vi morer os.«
»Jeg synes ikke, den naadige Frue er rigtig i
Humør idag,« sagde han, da de var kommen ind
i det tilstødende Værelse, et hvidlakeret og for-
gyldt Kabinet i Rokokostil. »Er der gaaet Dem
noget imod?«
»Ikke Spor! Jeg vilde bare ønske, at denne
væmmelige Dag var vel overstaaet«.
»Hvorfor?«
»Jeg hader Selskaber!«
»Saa-aa. Det overrasker mig egenlig. Er det
ikke noget nyt?«
»Det kan saamænd gerne være. Men jeg er
jo ogsaa en anden nu. Man er bleven Madamme.
Inden man veed et Ord af det, er man vel Bedste-
mo’er.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
