Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
10
»Ja se, den sidste Værdighed opnaaes nu ikke
uden visse forudgaaende Formaliteter. — Skal vi
ikke sætte os?«
Han var standset foran en lille silkebetrukken
Sofa og gjorde med Haanden en indbydende
Bevægelse ned imod den.
»Eller er De bange for at faa Deres Kjole
krøllet, inden Selskabet er kommet?« tilføjede han,
da hun tøvede med at efterkomme Indbydelsen.
Hun forvirrede ham igen ved at skotte op til
ham, som om hun anede en skjult Mening i hans
Bemærkning. Uden at svare bredte hun sin Kjole
ud til Siden og tog Plads i det ene Sofahjørne.
Nu var det iøvrig netop Pers Hensigt at be-
nytte Lejligheden til at forsøge at fravriste hende
en Forklaring paa hendes Adfærd hin Dag ved
Afrejsen fra Rom. Han havde nok Lyst til at faa
at vide, om hun virkelig havde ment noget med
sit Haandtryk dengang, og hvorledes det forholdt
sig med den Blomst, der fra hendes Buket var
dalet ned for hans Fødder i det Øjeblik, da Toget
kørte.
»Kan De egenlig forstaa,« sagde han, efter at
han med en vis Nærgaaenhed havde taget Plads
ved Siden af hende, »kan De rigtig begribe, at
det ikke er mere end otte Dage, siden vi skiltes i
Rom?«
»Aa jo — hvorfor ikke?«
»Har De ikke en Fornemmelse af, at der er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
