Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
48
Særlig viste alle Børsens Mænd ham aabenlyst
deres Ringeagt.
»Hvad er det, De staar der og sludrer om,«
sagde Per. »Har De noget at sige mig, saa skynd
Dem.«
»Allerærbødigste Tjener! Allerærbødigst! . . .
Veed De, at De minder mig om en Styk’, jeg en-
gang saae her paa Kongens Teater ... en dum
Styk’, naturligvis, saadan et Ridderspektakel fuld
af Vers og Vaas. Der var deri en ung Mand, en
Døgenicht, en Bondeknold, som alle blev forgabet
i, hvor han viste sig paa Tribunen. Alle Damerne
hang sig om Halsen paa ham, og Kongen selv
gjorde han smaatosset af Beundring, saa han ud-
nævnte ham til sin Minister, og altsammen for-
medelst en Ring, han bar skjult paa sig, med
noget Troldskab i, forstaar sig, — den gjorde ham
saa dajlig i alles Blikke. Sig mig, den Ring har
vistnok De arvet, min søde, kære Herre! ... Eller
hvad mener De selv? Her kommer De tilbage fra
Deres Rejse og makker straks en Skandal’, saa
man maa skamme sig over Dem. Og idag er De
ikke desmindre Aftenens Helt og gør Karrier’. —
Men De, Højstærede, finder det naturligvis alt-
sammen i sin gode Orden!«
Den Mand maa jeg ved Lejlighed se at faa
lukket Munden paa, tænkte Per ved sig selv,
men fik i det samme et overlystigt Indfald. Nej,
fortsatte han, han skulde netop have Lov til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
