Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
alt det, at hun nu saae ham i hans hele Skrøbe-
lighed, holdt hun ikke en Smule mindre af ham,
end da hendes Kritik endnuslumrede. Til Ydmygelse
for sin Selvfølelse maatte hun tilstaa, at hun kun
levede, naar hendes Tanker var hos ham. Hendes
Længsel efter ham kunde til Tider være saa stærk,
at hun selv fandt den sygelig. Derfor gik hun i
Almindelighed nu mere skjult med sine Følelser.
Hendes Væsen overfor ham var bleven mere til-
maalt, ogsaa naar de var alene. Hun kunde i
enkelte Øjeblikke endog synes lunefuld. Men
samtidig beherskede han hende saa fuldkomment,
saa ganske eneraadigt, at det ofte syntes hende,
som var der ikke længer den Ting, hun ikke vilde
kunne tilgive ham.
— — Per standsede deres Gang og saae paa
sit Ur.
»Mon du ikke skal passe paa Toget? ... Ja,
det er ikke Meningen, at jeg vil jage dig bort.
Jeg er dig virkelig taknemlig for, at du er kom-
men. Men du holder jo ikke af at komme for
sent hjem. Og Klokken er otte nu.«
Hun saae op paa hans Ansigt, der stadig var
blegt og fortrukkent.
»Og hvad vil saa du?«
»Jeg maa til mit Arbejde ... Som du ser, der-
henne paa Bordet ligger der fuldt op af Ting,
som skal besørges. Jeg maa benytte Tiden.«
»Nej, nej«, sagde Jakobe pludselig og lagde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
