Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
Armene ligesom beskyttende omkring ham. »Du
maa ikke sidde her alene. For iaften maa du lade
Arbejdet hvile. Hvad skulde det ogsaa hjælpe til?
Du vil ikke komme bort fra de triste Tanker,
saalænge du sidder her for dig selv.«
»Vil du da blive hos mig?«
»Nej — ikke idag,« sagde hun og rødmede.
»Men du skal tage hjem med mig — hører du?
Og blive der inat. Her er saa uhyggeligt for dig.
Du veed, at Gæstekamrene derhjemme altid staar
parate. Du vil ikke gøre mindste Ulejlighed, og
Fader og Moder vil sætte Pris paa, at du selv
meddeler dem din Moders Død. Det synes jeg
ogsaa, du skylder dem. Kom! — Kom, Per! —
Saa har vi jo ogsaa hinanden saa meget længere,
ikke sandt? Og imorgen ganske tidlig vil vi gaa
en lang Tur sammen i Skoven og glemme alle
vore Sorger!«
Per lod sig tilsidst overtale. Jakobe hjalp ham
med at pakke en Haandtaske, og de kom af-
sted. —
%
Det var til et pragtfuldt Solskinsvejr, at Jakobe
og Per den næste Dag vaagnede derude paa »Skov-
bakken«. Den tidlige Morgenvandring, de havde
aftalt med hinanden, blev der alligevel ingenting
af. Klokken var endda temmelig mange, da de
mødtes ved Tebordet nede i Spisestuen og — efter
9*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
