Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
139
talt. Men da Per nu gjorde Forberedelser til at
gaa, kom der Uro over Eberhardt. Han spurgte,
næsten mildt:
»Hvorledes har du det selv? Er det din Hen-
sigt nu at blive her i Landet?«
»Ikke straks. Jeg rejser om kort Tid til Amerika
paa Besøg. Jeg har noget at udrette derovre.
Forresten skal jeg forinden have Bryllup. Som
du jo veed, er jeg forlovet med en Datter af
Philip Salomon.«
Nu var det Eberhardt, der ikke svarede. Han
tog igen Øjnene til sig, efter at de uvilkaarlig
paany havde søgt Diamantknapperne i Pers
Skjortebryst, — og det begyndte at sitre om hans
Mund.
Per stod op.
»Jeg fik ikke sagt dig,« — sagde da Eberhardt
med fornyet Viljesanstrengelse, idet han kort efter
ligeledes rejste sig — »at den lille Mindefest, jeg
omtalte, har vi fastsat til Klokken 3V2. Skulde du
altsaa have i Sinde at samles med os, saa —«
Per rystede paa Hovedet.
»Helt bortset fra, at jeg jo ikke er meget for
Højtideligheder af den Art, saa tror jeg, det er
bedst, at jeg holder mig borte. Jeg vilde da heller
ikke synes om at være tilstede uden at have min
Forlovede med. Og hun vilde paa den anden
Side næppe passe ind i det hele, — ja maaske
ikke engang være velkommen ved den Lejlighed.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>