Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
Hertil svarede Eberhardt heller ingenting. Hans
Ansigt havde igen faaet en Maskes Stivhed og for-
raadte intet af den Forfærdelse, han følte ved den
blotte Tanke om en jødisk Verdensdames Til-
stedeværelse ved Takkesangen omkring Moderens
Baare.
Og de to Brødre skiltes nu i Tavshed.
Nede i den store, aabne Port stødte Per paa
et Par unge Mennesker, der paa Grund af den
Pludselighed, hvormed de midt under en taktfast,
soldatennæssig Marsj veg tilside for ham, fik
ham til at se op. Det var to halvvoksne Knøse
paa sejsten-sytten Aar af et provinsielt, ja landligt
Udseende med langt Haar under bredskyggede
Grundtvigianerhatte.
Han genkendte dem straks: det var to af hans
yngre Brødre — Tvillingerne — der var paa Vej
op til Eberhardt. At de ogsaa havde kendt ham,
røbede de selv meget tydeligt. De saae for-
skrækkede paa hinanden og var bleven røde i
Hovederne.
Per kunde ikke lade være med at standse dem.
Der havde været noget i den sky Maade, hvorpaa
de var gaaet tilside for ham, der gik ham nær til
Hjertet, ja beskæmmede ham. Han var endnu for-
sonlig stemt. Han havde ikke hos Eberhardt faaet
frigjort sin halvt ubevidste Trang til ved en Til-
nærmelse overfor sine Søskende at udsone, hvad
Skyld han maatte have haft overfor sin Moder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
