Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
12
tende Soldater, der efter daglang Marsj, forbrændte
af Solen, hvide af Landevejens Støv, kaster sig
ned ved Bækken for at drikke, — saaledes, o
Menneskehed, skal du stille din Tørst ved Naa-
dens genfundne Kilde!«
Om Eftermiddagen gik Per ombord paa den
sammegamle, butsnudede Damper,hvormed han for
otte Aar siden var draget bort fra Hjemmet, opfyldt
af en saa ungdommelig Selvfortrøstning, af et saa
overmodigt Fremtidshaab. Langsomt og besvær-
ligt arbejdede Skibet sig ud gennem Fjordens
stedse mere tilgroede Krumninger, hvor det hvert
Øjeblik saae ud, som skulde man blive stikkende
midt i Engen. Per stod i Agterstavnen og saae
over det mudrede Kølvand tilbage mod Byen, der
nu i bogstavelig Betydning var bleven hans hel-
lige Stad, hans Damaskus. Vistnok maatte han
ofte ryste paa Hovedet af de Vidnesbyrd om For-
fald, han saae omkring sig, og dog ønskede han
i Øjeblikket ikke noget anderledes her. Hvormeget
Forstanden end kunde have at udsætte, i sit
Hjerte var han taknemlig for at finde alt saa
ganske uforandret. Disse store, skønne Enge,
disse yndefuldt svungne Sivbredder, disse frit-
gaaende Køer og Kalve, der overalt kom drivende
ned imod Skibet og hilste det som en gammel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
