Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
66
blev lukket ud. Hvem var det? Ivans ilfærdige
Fodskifte var det ikke. Var det Eybert? Jakobes
gamle Tilbeder? En latterlig Skinsyge blaffede
ved denne Tanke spøgelseagtig gennem hans Sind
. .. Da saae han ved Lygteskæret en krumnæset
Profil, et graasprængt Hageskæg, et Par store, ind-
advendte Fødder ... Aron Israel.
I det samme gik det som et Lynstød igennem
ham: Der var Frelsen! Aron Israel vilde hjælpe!
At han ikke havde tænkt paa ham! »Algodheden
i Menneskeskikkelse«, som han var bleven kaldt.
For ham vilde det intet betyde, at han ikke
længer var Philip Salomons Svigersøn. Og til
ham kunde han tale frit. Han havde jo allerede
før hans Forlovelse med Jakobe vist ham megen
Deltagelse og røbet en saa ærefuld Tillid til hans
Fremtid.
Han fulgte efter ham ind i Store Kongensgade.
Men Stemmen i hans Sjæls Inderste tog igen tilorde
og sagde : Gaa hjem! Hvad vil hans Godhed hjælpe?
Du kender nu Guds Krav til dig. Opfyld det!
Du slipper ikke udenom. Dag for Dag vil Kra-
vet lyde fuldere i dit Øre, og du finder ikke
Fred, før du enten følger Budet eller paany for-
hærder dig. Opsæt ikke Afgørelsen! Netop for
din Stoltheds Skyld, som du er saa øm over,
ting ikke om fornyet Frist. Rask til Værket!
Gud venter.
Han havde sagtnet sine Skridt. Paa Hjørnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>