Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
67
af Kongens Nytorv standsede han sin Forfølgelse
og saae herfra med et langeligt Blik efter den lille
Mand, der forsvandt forbi Lygten under Uret og
ind i Grønnegadekvarteret, hvor han boede.
Saa gik Per langsomt den lange Vej ud til
Frederiksberg. Klokken var over ni, da han
naaede hjem. Han tændte ikke Lys. Vilde heller
ikke gaa i Seng. Han satte sig ved sit Bord med
Hovedet i sine Hænder og blev siddende saaledes
i Mørket den halve Nat næsten uden at røre sig.
— — Den næste Formiddag gik han ind til
Eberhard, og Broderen lettede ham ikke den vanske-
lige Tilstaaelse. Han sad tavs, med et ubevæge-
ligt Udtryk, og sparede ham ikke for en eneste
Oplysning. Han nægtede dog ikke at hjælpe. Kun
vilde han ikke høre Tale om nogen Slags Kav-
tion, og desuden ønskede han at overveje Sagen
nøjere og raadslaa med de andre Søskende, idet
det jo — som han udtrykte sig — vilde være na-
turligst og mest i Forældrenes Aand, om Laanet
blev ydet ham af dem alle i Fællesskab.
Per forsøgte ingen Indvending. Han var bleven
saa underlig ligegyldig. Den Fred og livsalige Op-
løftelse for Sjælen, han havde ventet sig, mærkede
han intet til. Tværtimod. Han syntes aldrig, han
havde følt sig mere nedslaaende tom, mere forladt
af alle gode Magter end netop i dette Øjeblik.
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
