Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
223
»Jeg tror, jeg kan vise Fruen et Kuld Kokin-
kinesere, som De vil misunde mig.«
Inger sagde Tak, som man takker for en Ind-
bydelse, man ikke tænker paa at gøre Brug af.
Den næste Formiddag laa der længe en saa tyk
Taage over Egnen, at den umuliggjorde enhver Ud-
maaling i Marken. Først ved Middagstid lettede
Dampen, Solen kom frem, og en høj September-
himmel formelig væltede Varme ned over Jorden.
Ude i Haven summede Insekterne ganske sommer-
ligt. Hønsene viftede sig med Vingerne, og Spur-
vene søgte parvis ind i Skyggen.
Da Inger inde bag Sovekammervinduet saae
Vognen blive trukket frem, overfaldtes hun af
foraarsagtige Flyvelyster. Hun var nærved at for-
tryde, at hun saa bestemt havde sagt Nej, da Per
den foregaaende Aften spurgte hende, om hun
ikke havde i Sinde at tage mod Hr. Briicks Ind-
bydelse. Hun vidste, at Vejen til Budderuplund gik
gennem et Par af Egnens smukkeste Skove, og
hun havde saa længe siddet herhjemme og kukke-
luret og været trist og tung i Sindet. Hun tænkte
nu paa, at det maaske ogsaa vilde oplive Per, om
hun gjorde ham Følgeskab. Saa havde hun i
Grunden ogsaa nok Lyst til igen at se den gamle
Herregaard, hvor hun som Barn havde været
Gæst nogle Gange sammen med sine Forældre; og
skulde hun tilmed kunne tiltuske sig et Par gode
Kokinkinesere for et Par af sine Plymouth-Rocks,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
