Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
224
vilde hun kalde det for et heldigt Træf. Endelig
havde hun netop faaet sig en ny Hat, som hun
selv fandt meget klædelig, og hvormed hun endnu
ikke havde haft nogen Lejlighed til at vise sig
for Verden.
Hun slog i sidste Øjeblik Vinduet op og raabte
ud til Per, der netop var ved at stige tilvogns:
»Vil du have mig med?«
Han syntes ikke straks at forstaa hende rigtig.
Han stirrede paa hende med et saa komisk be-
tuttet Udtryk, at hun maatte le.
»Forstaar du ikke, Barn! — Jeg vil med!«
Saa nikkede han bare.
Blakken blev atter fraspændt og Giggen om-
byttet med Ponyvognen med det røde Fløjlssæde.
Ogsaa Stadsseletøjet kom frem, og en halv Time
efter drog de af Gaarde.
Vejen førte over Skinnerne og steg derfra jævnt
op over en Bakke med vid Udsigt over Aaen og
Engene. Paa den anden Side af Bakkens Ryg
sænkede Jordsmonnet sig stejlt ned mod en bred,
skovfyldt Kløft, hvis hundredfarvede Bladehav
flimrede i Solen. Snart lukkede Skoven sig om
dem, Vejen blev blød og tung, og Per lod Blak-
ken gaa i Skridtgang.
Han sad heleTiden tavs. Inger derimod var usæd-
vanlig livlig og udtrykte stadig sin Glæde ved at
være kommen ud. Herinde i Skoven blev hun nu
heltoverstrømmendeisin Naturbegejstring. Hvor her
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
