Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
265
hængigt af Barometerstanden og Torvepriserne?
Eller har vi lige saa mange Sjæle i os, som der
er Brikker i en Gnavpose? Hver Gang Posen rystes,
kommer en ny tilsyne: en Nar, en Hugaf, en
Natugle ... Jeg spørger! Jeg spørger!«
Skolelærer Mikkelsen var forbavset, kan kendte
ikke sin Mand igen i disse mistrøstige Linjer.
Men idet han nu søgte fremefter i Bogen for at
komme til de Optegnelser, der skrev sig fra de
senere Aar, stødte han paa et Brev, som havde
ligget gemt mellem Bogens Blade. Han saae paa
Udskriften. Der stod »Hr. Vejassistent P. Sidenius«,
og af Stemplet paa Frimærket kunde han se, at
Brevet kun var et Par Maaneder gammelt.
Efter en kort Samvittighedskamp trak han Pa-
piret ud af Omslaget. Det var en Damehaand.
Som Adresse stod der øverst paa første Side »Bud-
deruplund«, og Brevet lød:
»Jeg hører, at du er syg, meget syg. Jeg bry-
der derfor den Tavshed, du har paalagt mig, jeg
kan ikke blive rolig i mit Sind, før jeg faar sagt
dig min uendelige Tak for alt, hvad du har ofret
for min Lykkes Skyld. Jeg forstaar dig nu helt,
forstaar, at du kun har villet mit Bedste, og jeg
kan aldrig takke dig nok derfor. Fra vore tre
Børn kan jeg bringe Hilsen, de har det godt, lige-
som mine yngste to. Hagbarth er nu Student,
han vil være Ingeniør og har efter alles Sigende
ualmindelige Evner, er dertil en kæk og stærk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
