Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Slutning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
op til at blive en Mønstergaard og i det hele
gjorde sin Skyldighed som velvoksent Mandfolk.
Imens laa Broderen bleg og stille paa sin Baare
ude i Parken, omsværmet af sine Venner Fug-
lene, som aad af hans Haand. Han følte sig slet
ikke ulykkelig, pintes kun af dumme Menne-
skers Medynk og af Tanken paa Faderens Elen-
dighed. Jeg har selv set ham. Han var vel
dengang en atten-nitten Aar, og jeg har aldrig
kunnet glemme det forklarede Udtryk i hans An-
sigt. Det var, som stod der en Lysglans om hans
hele hjælpeløse Skikkelse. Til Erstatning for den
Førlighed, der var bleven ham berøvet, havde
han faaet hin sjette Sans, der skænker Sjælen
dens dybeste Nydelser. Den kluntede Dreng med
den mutte Trold i Øjet var bleven — ja, en
Stakkel, hverken Mand eller Kvinde, hverken
Barn eller Voksen, men et Menneske, i hvis Blik
Uendeligheden afspejlede sig i al sin Klarhed,
Dybde og Ro. Og jeg maatte tænke paa hans
Fader, hvem Samvittigheden, dette hæslige Spø-
gelse, havde drevet ind i Mørket, fordi han ikke
havde ejet Troen, den sande Tro, Troen paa Na-
turen, den rige, den vise og miskundelige, som
veed Raad for alt, som gavmildt erstatter paa den
ene Led, hvad vi har mistet paa den anden,
som — —.«
Skolelæreren blev afbrudt i sin Læsning ved,
at Sognefogden kom ind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
