- Project Runeberg -  Lys og lysstel i norske kirker og hjem /
1

(1907) [MARC] Author: Fredrik B. Wallem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


illustration placeholder
Røgovnstue fra Vikør, Hardanger. Efter A. Tidemand.

I.
Den ældre middelalder.



Ild og lys i skaalebygning og vikingskib. — Ildsteder og vinduer. — Lysestager af
Limogesarbeide og Dinantarbeide; lysestel og lysekroner i romanske kirker.

Det centrale i den materielle kulturs
udviklingshistorie i land er det norske hjem.
Gjennem sagaskildringerne og de bevarede
bygninger fra middelalderen kjender vi den
nationale boligs bygningsformer helt fra vikingetidens og
sagatidens skaalebygning til nutidens bondegaard. Rækken
af disse former er ubrudt. Trin for trin kan udviklingen
følges. Men spørges der, hvad der har betinget denne
eiendommelige tusindaarige udvikling, saa maa svaret
blive: hensynet til ild og lys. Ikke hensynet til de
skiftende behov, ikke til bygningsmaterialet, som forblev det
samme, men derimod ildstedets form og plads i stuen har
ledet udviklingen. Vor nationale bygningsskiks historie
maa bygges over ildstedets historie.

I skaalebygningen var ildstedet den aabne arne midt
paa gulvet. Der brændte langildene, og ret over arnen
var der i taget en aabning for røgens udgang. Gjennem
denne aabning fik stuen sit dagslys, hvad ogsaa dens
navn ljore — afledet af ljos — bærer vidne om. Ljoren
kunde lukkes ved et spjeld, en bevægelig træramme, som
var forbundet med ljorestangen, der hang ned i stuen.
Over rammen var spændt en gjennemskinnelig hinde,
oftest mavehinden af slagtede kreaturer eller helst den
tynde hud, som omgiver kalven ved fødselen; ogsaa her
peger navnet hen paa bestemmelsen at skaffe lys, for
hinden kaldtes „sjaa“. Gjennem sjaaen faldt dagslyset
sterkt nok til at oplyse stuens midte, men langs væggene
var det dunkelt. I væggene fandtes ogsaa mindre aabninger

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 30 19:25:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lysstel/0013.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free