Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
å Den ældre middelalder.
med sit arbeide, hvor den hjemlige syssel blev drevet.
Nu faldt lyset ind fra siden, og op til vindusnischen rykkede
man derfor med slig gjerning, som krævede godt lys —
kvinderne søgte did med sit naalearbeide, skriftkyndig prest
og klerk for at studere sine haandskrifter, og alle var de
lyskjære og vilde gjerne sidde i den hyggelige hyndebelagte
bænk ved vinduet. Slige vindusbænke fandtes i Haakons-
hallen som paa Akershus.
Fra kirken kom vinduet til kongsgaard og bispegaard;
fra disse igjen naaede vinduet i det 14de aarhundrede ogsaa
borgerens hjem, og glasruder omtales ved denne tid baade
i Oslo og Nidaros. I et brev fra aarhundredets første
decennium beder biskop Arne af Bergen sin broder Audfinn,
som stod i begreb med at reise til Rom, om at skaffe ham i
udlandet en mand, som forstod sig paa at gjøre glasmalerier.
En menneskealder senere opretter Eindride Simonssøn i Ber-
gen sit testamente, hvori han skjænker sin søster en gaard,
mod at hun lader indsætte i Mariakirkens kor et glasvindu
prydet med et Mariabillede og giverens skjold derunder.
Maaske var biskop Arnes ønske opfyldt om at faa en glas-
mester til Bergen; sikre oplysninger om glasmestre i Bergen
og Nidaros har vi imidlertid først fra tiden omkring aar 1500.
Men længere ned end til enkelte af de bedst udstyrede
bygaarde trængte vinduet ikke i middelalderen. Paa lands-
bygden lyste ljoren i bondens gaard til efter reformations-
tiden. Om glasruden skal der berettes lidt mere under
et følgende afsnit.
I korte træk er grundlinjerne da optrukket for udviklingen
i middelalderen fra skaalebygningen med ljorens overlys
til kongehallen med de høie vinduers sidelys, fra stav-
kirkernes dunkelhed til de lysmættede gotiske kirker.
Friere og friere slap dagslyset ind i gudshus og menneske-
hjem, og denne aarhundredlange udvikling skulde fortsættes
med endnu raskere fart i en kommende tid. Fra byg-
ningerne og deres ildsteder og lysaabninger vender vi os
imidlertid nu til de redskaber og brugsmaader for kunstig
belysning, som blev anvendt i vort land gjennem hele
middelalderen.
Først vil de belysningsredskaber, som vi kjender fra
vore kirker, blive beskrevne, da disse betegner den høieste
udvikling, redskaberne naaede i de tider. Derefter følger
hjemmenes redskaber, som ofte var de samme som kir-
kernes, men ogsaa var af enklere, mere primitive former.
Ved kristendommens indførelse i Norge var det ikke
almindelig kirkeskik at brænde lys paa altaret. Der var
i det 9de aarhundrede udstedt forbud mod at opstille andet
paa altaret end relikvier, evangelierne og Herrens legeme;
men disse forbud stod i det I Ite aarhundrede ikke længer
ved magt, og paa altaret brændte fra den tid af to vokslys
i lave lysestager — medens høie kandelabre ved altarets
side spredte lys over koret, og enkelte lamper hang ned
under taget.
Fra de par første kristelige aarhundreder i vort land er
kun yderst lidet kirkeinventar bevaret, men deriblandt er de
romanske altarstager blandt de fineste og merkeligste. De
falder i to grupper: de emaljerte og de ciselerte, støbte
stager. Af de emaljerte er der saa vidt vides bevaret 4
par, medens der neppe er mere end et par lignende stager
bevaret i Danmark — Hildebrand omtaler overhovedet
ingen for Sveriges vedkommende.
Disse emaljestager er af sydfransk oprindelse fra Limoges.
Fra den tidlige middelalder var denne by berømt for sine
skjønne emaljerte kobbersager; herfra spredtes lysestager
af samme art som de, vi har bevaret i Norge, rundt om
til alle europæiske lande.
Limoges-stagerne udviser stor indbyrdes lighed. Et rundt
eller tresidig fodstykke, hvilende paa tre fødder, bærer et
rundt skaft, som øverst vider sig ud til en mere eller mindre
flad skaal eller krave, hvori stikker op en kraftig pig til
at bære lyset. Skaftet er paa midten forsynet med en
rund knop for de mindste stagers vedkommende; lidt større
stager havde gjerne to knopper, og paa de pragtfulde ca.
l/2 meter høie stager i Urnæskirken er der endogsaa fem
knopper.
Materialet er kobber, som oftest forgyldt; paa de
større flader paa fodstykket og kraven samt knopperne er
der anbragt grubeemalje. En usedvanlig ædel ornamentik,
hvor de klassiske reminiscenser endnu lever, og hver
linje er sikker og behersket, hæver Limoges-arbeidet op til
høiden af, hvad romansk kunsthaandverk har frembragt.
I denne ornamentik er det rankeslyngningen, som domi-
nerer; foruden rankerne forekommer oftere enkelte figur-
fremstillinger, særlig et fantasidyr, hvis langstrakte bag-
krop glider ud i en rankeformet hale, som er opsvunget
over ryggen. Der er i emaljen anvendt en række farver;
hovedfarven er lyseblaa, og foruden dybe toner af samme
farver findes ogsaa rødt, gult, grønt og hvidt. Der kan
om Limoges-emaljernes alder oplyses, at de ældste antages
at tilhøre sidste halvdel af det 12te aarhundrede, fra hvilken
tid fabrikationen stammer, men hvad der er bevaret til
vor tid, synes at være arbeider fra det 13de aarhundrede.
Dette er da tilfældet med de fire stagepar, vort land endnu
eier, stagerne fra Urnæs, Horg og en anden kirke norden-
fjelds samt fra Glemminge kirke.
Urnæs-stagerne, fig. 3, er 45 cm. høie til kravens over-
kant; fødderne staar kun 16 cm. fra hinanden, og kravens
største bredde er bare 10 cm., saa de gjør et meget slankt
indtryk — og skaftet, ca. 2 cm. i tvermaal, vilde virke
altfor spinkelt, hvis ikke de fem knopper gav det et kraf-
tigere præg. Den midterste knop er noget større end de
øvrige og maaler 5 cm. i diameter; knoppene er af en
smuk, lidt sammentrykt kugleform. Den tresidige pyramide,
som danner fodstykket, bæres i hvert hjørne af en fod,
formet som en dyrelab; langs pyramidens opadskraanende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
