Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre middelalder. 7:
En oprindelig rigt emaljeret kobberstage, som staar Limo-
ges-stagerne nær, er indkommet til universitetets oldsags-
samling. Den skal efter sagnet have tilhørt ,Jutulstuen*
paa Uv i Rennebu, synes ialfald efter de oplysninger, som
foreligger om dens tidligere eiere, at komme fra det trond-
hjemske. Denne stage er af meget plumpere arbeide end
de hidtil beskrevne, og da emaljen har været saa daarlig
fæstet, at den nu er faldt ud, medens den er fuldstændig
bevaret paa alle de andre, er der rimelighed for at antage,
at stagen er et kopiarbeide efter en Limoges-stage. Det
vilde isaafald være meget mulig, at den kan være gjort
her i Norge, hvor emaljeringskunsten var kjendt og blev
drevet omkring aar 1300. I Haakon Magnussøns retter-
bod for guldsmedene i Bergen 1314 forordnes nemlig, at
den, som hos en guldsmed bestiller et arbeide udstyret med
niello (med sortu mælt) eller emaljeret (amalerat), skal
betale efter overenskomst, medens der for almindelig guld-
smedarbeide, hvorpaa der ikke er anvendt gravering, driv-
ning, niello eller emalje, skulde betales efter den fastsatte
takst for dette sléttsmidi. Og biskop Laurentius i Hole
paa Island*tog ca. 1328 til sig den dygtige guldsmed Eyolf,
som til katedralkirken gjorde to bind til evangeliebøger,
det ene bind i drevet arbeide (uppdrifin), det andet bind
derimod emaljeret.
Denne stage er 14 cm. høi, og afstanden mellem fød-
derne er ligeledes 14 cm., saa fodstykket virker bredt i for-
hold til det bare 8 cm. lange skaft. Den oprindelige pig
er nu borte, og af emaljen er der bare ganske smaa rester
igjen; farverne sees at være lyseblaat, hvidt, gult og grønt.
Det tresidige fodstykke hviler paa tre fødder, udstyret med
dyrehoveder; hver sideflade er deltiet større felt mellem
to mindre, i det større er fremstillet en løveskikkelse med
hovedet dreiet frem mod beskueren — saaledes hvad man
heraldisk betegner som leopard — i de mindre felter er
fremstillet nogle langhalsede, stornebbede fugleskikkelser,
som minder om gribber. Alle tre leoparder er ens, men
er vekselvis vendt mod høire og venstre, medens fugle-
skikkelserne fremviser nogle smaa indbyrdes forskjellighe-
der. Paa skaftet er bare en knop, temmelig fladtrykt kugle-
formet, orneret med to omløbende ranker. Kraven er flad
med udoverfaldende kant. Nogle zikzakbaand ridset paa
fødderne og det rudeformede mønster, som er ridset paa
skaftet, er ganske tilsvarende til, hvad der forekommer
paa smukke Limoges-arbeider, ligesom ogsaa knoppens form
og hele stagens opbygning svarer til de egte arbeider. Det
er detaljerne ved knoppens rankeslyngninger og dyrefigu-
rernes tegning, som viser saa langt tarveligere udførelse,
end de nydelige Limoges-arbeider udmerker sig ved, hvad
der gjør det mest sandsynlig, at stagen er et kopiarbeide.
Den anden gruppe af lysestager fra den romanske peri-
ode er støbte og graverte kobber- eller bronsearbeider uden
emalje. Som Limoges var den berømte by for emaljear-
beider, var byen Dinant i Belgien allerede fra det Ilte
aarhundrede viden om bekjendt for sine udmerkede støbte
bronsesager. Heldigvis har vi af de utvilsomt ganske tal-
rige saadanne Dinant-arbeider, som kom til vort land i mid-
delalderens tidligste del, endnu bevaret nogle enkelte lyse-
stager, skjønt ingen komplette desværre.
Det fortrinlige ,dinanderie*, som de støbte bronser og
kobbersager kaldtes efter byen, tilhører særlig det 12te
aarhundrede og kjendes bedst fra lysestagerne, hvoraf der
findes flere typer. I det hele taget møder vi langt flere
former inden dinanderiet end blandt Limoges-arbeiderne; der
er rigere fantasi over ornamentiken, friere kompositioner
og løsslupne indfald i formgivningen i disse nordlige arbei-
der, medens der over emaljegjenstandene hviler en mere klas-
sisk ro, større strenghed i formerne, mere begrænsning
i motivvalget, alt vidnesbyrd om, at den klassiske jord
laa Limoges nærmere, og de klassiske minder der endnu
levede.
Dinant-stagerne er gjerne lave, med kort skaft, saa krop-
pen undertiden danner den umiddelbare forbindelse mellem
den ganske brede krave og det sterkt udprægede tresi-
dige fodstykke. Dyrefigurer breder sig oftest over fod-
stykket og undertiden ogsaa ved kraven, og det er den
romanske ornamentiks rige dyreverden med de merkelig-
ste fantasiformer, som her møder os. Nogle stager er helt
af dyreform, det er drager eller store fugler, hvis haler
løber over i rankeslyngninger, som løfter sig op over ryg-
gen og bærer den krave med pig, hvori lyset sættes.
Et karakteristisk fodstykke til en saadan Dinant-stage er
fundet under gravning i Trondhjem nær den gamle bybro
øverst i Kjøbmandsgaden, ikke langt fra det sted, hvor man
har antaget, at dominikanernes kloster har ligget. Fig.8.
Stykket laa nær en gammel grundmur, hvor der var en
hel del ben efter gamle begravelser, og hvor der ogsaa
blev fundet et lidet gotisk krucifiks af ben, ganske for-
træffelig skaaret. Fodstykket er 5,5 cm. høit, og afstan-
den mellem fødderne er 12 cm.; efter størrelsesforholdet
paa stager af samme type kan det antages, at vor stage
oprindelig har været 12—15 cm. høi. Det har tre nok-
saa lave fødder, som dannes af de fremstrakte hoveder
og forben af drager; dragernes kropper danner fodstykkets
tre opstaaende kanter, over hvilke halerne er bøiet til-
bage — og de udspilte dragevinger danner fodstykkets nedre
kant. Mellem dragerne er i gjennembrudt arbeide frem-
stillet sfinkser.
Af samme type og størrelse er underdelen af lysestagen
fra Askø kirke (Rennesø pgd. i Stavanger amt) Fig. 9,
nu i universitetets oldsagssamling; stagens øvre del, kra-
ven og den øvre del af skaftet nemlig, er fra senere tid.
Denne stages fodstykke er ligesom det trondhjemske eksem-
plar indrammet af tre drager, paa hvis hoveder og forben
det hviler. Men mellem dragerne er ikke tre sfinkser,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
