Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
8 Den ældre middelalder.
men derimod vistnok tre af evangelistsymbolerne, ørnen,
løven og oksen, skjønt en af de to sidstnævnte er fremstil-
let uden vinger, hvad der jo ikke var sedvanlig. Paa fod-
stykket hviler umiddelbart en bred knop med gjennembrudte
rankeslyngninger. Ornamenterne er meget smukt støbte.
En mere opløst dyreornamentik, hvor figurerne ikke
træder klart frem, men ben, krop og vinger er sammen-
komponeret, er karakteristisk for det fodstykke, som er ind-
kommet til universitetets samling fra Sigdal i Buskerud.
Det merkeligste af disse arbeider fra Dinant, som er
bevaret i Norge, er imidlertid den pragtfulde lysestagefod,
hvorpaa en senere gotisk stage er blevet anbragt. Dette
pragtstykke er fra Gaupne kirke i Sogn kommet til Kri-
stiania Kunstindustrimuseum, til hvis sjeldneste stykker af
metalkunst det hører. Skjønt fodstykkets grundform er
rektangulær, medens Dinant-
stagernes almindeligste form er
tresidet, er dog den hele op-
bygning og udsmykning ikke
afvigende fra de øvrige sta-
ger. Fodstykket hviler paa de
sterkt fremspringende hove-
der paa fire drager, hvis
kropper reiser sig skraat opad
og indrammer de fire side-
flader, som er udfyldt af gjen-
nembrudte planteslyngninger
udgaaende fra dragernes haler.
I hvert af de fire sidefelter
staar nederst et af evangelist-
symbolerne; paa de brede
sider er. fremstillet engelen
og løven, paa de smalere sider
oksen og ørnen. Afstanden
mellem de flade, brede dra-
gehoveder, som danner fod-stykkets fødder, er 17 og 13
cm., den firkantede plade, som øverst afslutter fodstykket,
er 4,5 x 3 cm., stykkets høide 13 cm. Hele fodstykket er
paa oversiden rigt forgyldt, og stagen har været et sjelden
smukt kunstverk, udmerket støbt, fortræffelig i form og
proportioner. Det
fældighed, at dette glimrende eksempel paa bronsearbeide
fra Dinant er fundet i en kirke ved Sognefjorden lige i
nærheden af det sted, hvor det prægtigste arbeide af Li-
moges-emalje endnu er bevaret. Gaupne og Urnæs kirker
ligger paa hver sin side af fjorden, nogle faa kilometer
fra hinanden. Hvor har der ikke blandt smaa og noksaa
fattige norske kirkers ofte sparsomme inventar været skjønne
kunstsager! En bevaret inventariefortegnelse for Ylmheims
kirke, ligeledes i Sogn, nævner 1323 ,to forgyldte lyse-
stager" — høist sandsynlig var de ogsaa kunstarbeider fra
Dinant eller indenlandske kopier. Og som de sognske
Fig. 10. Fodstykket af stagen fra Gaupne kirke, Dinantarbeide.
er forøvrig en ganske merkelig til-
smaakirker har sikkerlig mange andre kirker eiet lig-
nende.
Den rigdom paa merkelige dyreformer, som udmerker
stagerne fra Dinant, er vistnok udslag af en frit skabende
fantasi, men der er en symbolsk baggrund for det dyreliv,
som boltrer sig over disse fodstykker, og den middelal-
derske mystik er paa dette omraade som paa saa mang-
foldige andre afspeilet i en ornamentik, der for os staar
som fantastisk løssluppen og uregelbunden. Der er i vor
sagaliteratur bevaret en interessant udtydning af lysestagens
symbolik, som her skal gjengives.
Den islandske recension fra første halvdel af det 14de
aarhundrede af sagaen om erkebiskop Thomas Becket af
Canterbury slutter med en allegori, hvori den hellige mar-
tyrerkebiskop høiloves, og hvori følgende beskrivelse og
symbolske tydning af lysesta-
gen gives: Pat er merckiligazt
form aa [Pvi smidi, ath kertti-
stika hafi Pria samlika fætr, ok
iafnlangt i millum allra, af
midri understaundu Peira fota
skal leggrinn risa rettr ok ohallr
allann veg upp under bringuna,
er læser legg Pattinn Padan, upp
ur midiu geingr saa broddr, er
aa stendr sialft kertit med
brennanda log. Pessi er glosa.
Prir samlikir fætr merckia
vorn herra, faudr ok son
ok heilagan anda, einnar ok
sannrar understaudu, Pviat
guddomlig gæzka er grund-
vollr ok upphelldi allra godra
hluta. bar Lysanda kertti
mercker vorn herra Jesum
Kristum eina personu i tvennre natturu. Log mercker
hans gudom, enn vax manndominn.
Lysestagens tresidige fod symboliserer saaledes tre-
enigheden, de tre fødder i jevnlig afstand fra hinanden er
de tre personer i guddommen, og kjerten er sindbillede.
paa frelseren, kjertens voks paa hans menneskenatur og
selve den lysende flamme paa hans guddomsnatur.
I denne nordiske, kirkelige symbolik er dog ikke med-
taget de onde magters symboler, de vilde, hæslige dyre-
former; men fra andre kilder kjendes den sindbilledlige
betydning, de havde. Som kjerten løfter sig høit over
Stagen med dyreskikkelserne og spreder lyset vidt omkring,
medens dyrene under ligger i skyggens mørke, saa lyser
Guds ord over verden.
At de kunstnere, som skabte den brogede dyreornamentik
paa de romanske lysestager, selv kjendte denne symbolik,
har man et ganske illustrerende eksempel paa i begyndelsen
KK.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
