Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre middelalder. HL
Disse lysekroner er alle af jern. Ganske mange er be-
varet, og indenfor typen er formerne meget varieret. Det
er dog saagodtsom umulig at bestemme, hvilke er oprindelig
romanske og hvilke er senere, for typen holdt sig gjennem
aarhundreder, og den udsmykning, som findes paa kronerne,
giver ikke ved stilistiske eiendommeligheder synderlig holde-
punkter for dateringen.
Fig. 16. Lysekrone af jern fra Trøtten kirke, Gudbrandsdalen. Nord. Mus.
Nogle af de vanligste og de eiendommeligste former
skal kortelig gjennemgaaes. Lysekronen fra Jondals kirke
i Søndre Bergenhus findes nu i Bergens Museum. Den
bestaar af en gjennembrudt 20 cm. høi ring, eller rettere
af to smale ringe, som er forbundne ved 8 ornamenterte
led og fire lige stænger; inde i ringen er et korsbaand med
lysepig i skjæringspunktet, og paa ringens overkant er 6
lysepiber med plader. Ringen er ophængt i tre kjeder,
mellem hvilke der øverst hænger et lidet kors. Kronens
tvermaal er 50 cm. Fig. 14a. Lignende form har ogsaa kronen
fra Borgund kirke i samme museum havt; den er imid-
lertid defekt.
I Urnæskirken hænger en meget vakker jernlysekrone
af samme type, fig. 14 b; den har imidlertid den eien-
dommelighed, at kronens omkreds ikke er cirkelrund, men
udbugtet til et firpas (firkløver), og deri er indsat en bund
af træ. Lysekronens kjeder er rigere udformet end vanlig,
og samles øverst i en heraldisk krone — et ganske sjel-
dent træk.
Endnu et eksempel paa en lysekrone af anden grund-
form end den vanlige runde kan nævnes, nemlig den
sekspasformede krone fra Kjærringø kirke i Nordland, nu
i Tromsø Museum.
Som eksempel paa kroner med flere ringe kan nævnes
den fra Kodal kirke, nu i Folkemuseet. Her er tre ring-
baand over hinanden holdt sammen af tynde stængler;
det nederste baand har baaret fire lys, som har faaet støtte
ved de smaa ringe paa udsiden af det mellemste baand;
mellem piggerne for disse fire lys er anbragt lysepiber
for mindre lys — og inde i kronen har, som saa ofte er
tilfældet, et større midtlys været anbragt. Fig. 15.
En usedvanlig form har kronen fra Trøtten anneks-
kirke i Gudbrandsdalen, nu i Nordiska museet, Stockholm.
Fig. 16. Den bestaar af to ringe, en større og en mindre
anbragt indenfor, begge dannet af to smale ringbaand for-
bundet ved led. Den større ring bærer seks lysepiber og
to lysepigger anbragt paa de led, som forbinder ringbaan-
dene. Den større ring er uden ornering, medens der paa
den mindre ring, som er fæstet indenfor den større, er
paanaglet frie spiralbaand mellem ringbaandene. Kronen
er ophængt ved fire jernbaand i den mindre ring, Og paa
disse baand er ligeledes fæstet frie spiraler, samt lange lyse-
pigger; men paa grund af den noget defekte tilstand, hvori
Ftg. 17.
Lysekrone af jern fra Ryen kirke U.[O.
kronen nu befinder sig, er det vanskelig at bestemme den
oprindelige anordning af disse. Det mest eiendommelige
ved denne krone er imidlertid de fremspringende dyre-
hoveder, som findes paa ophængningsbaandene, og som
nærmest minder om dragestavne eller gavlhoveder.
En af de største kroner er den fra Ryen kirke i Hitter-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
