Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den ældre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den ældre middelalder.
begge ender har kraftige pigger, hvorved
den kan sættes fast, f. eks. paa en skranke.
Oversiden er forsynet ved 6 lysepiber og
5 lysepigger, hvor pibe og pig veksler i
hele stangens længde. Dette middelalderske
lysstel, som utvilsomt burde komme til et
museum, da det ikke anvendes i kirken og
nu staar som skrammel gjemt i en krog,
er en primitiv form for de i udlandet mere
hyppig forekommende lysstativer, som paa
middelaldersk latin har flere betegnelser:
hercia, regula, mellem hvilke man imidler-
tid har vanskelig ved at skjelne nogen
udpræget forskjel. Saadanne stativer blev
anbragt for eksempel paa gitterverket mel-
lem korets søiler, opstilledes dels paa egne
smaasøiler eller paa konsoler langs muren.
De mange lys straalte helst paa kirkelige
festdage, tændtes omkring baaren ved høi-
tidelige begravelser under kirkeceremonien,
og ved paaskeugens tenebræ blev lysene
paa disse stel efterhaanden slukket, medens
»miserere* blev sunget — kort sagt de
kom til anvendelse ved forskjellige leilig-
heder, naar kirken udfoldede sin pragt.
Større stativer til mange lys har ogsaa ofte
havt form som en lang, smal, aaben kasse
paa en høi jernfod. Om end de til vor tid
bevarede eksemplarer maaske ikke er mid-
Fig. 14b. Lysekrone af jern i Urnæs kirke;
firpasformet omkreds, hvori en bund af træ.
Fig. 14a. Lysekrone af jern fra Jondal kirke. B. M.
delalderske — hvad der forresten gjælder
ogsaaa mange andre belysningsgjenstande af
meget gamle former, — er dog typen, formen,
at føre tilbage til middelalderen, og de kan
derfor udmerket vel illustrere det gamle kirke-
inventar. Der er nemlig sjelden foretaget
saadanne forandringer i form eller udsmyk-
ning, som bryder den oprindelige stil.
Paa dette sted maa det nævnes, at der i
middelalderens kirker efter katolsk skik brændte
lys foran helgenbilleder, og mange sjælegaver
bestod i ,lys at brænde foran Herrens legeme*
— foran ,korsene og billederne*. Ofte har
dette været lys af voks eller talg, men van-
ligst vel lamper. De gamle lamper skal imid-
lertid behandles for sig Jængere frem; vi gaar
derfor over til skildringen af lysekronerne
under den ældre middelalder i Norge.
Lysekronerne har altid været det vigtigste
belysningsredskab i kirkerne. Fra det 12te
aarhundrede er bevaret i enkelte udenlandske
kirker og katedraler (Aachen, Hildesheim o.a.
st.) mægtige kroner, som symbolsk fremstiller
Fig, 15,
fra Kodal kirke.
Lysekrone af jern
NAF.
Efter tegning i Foreningen til n. fortidsm.
bev.”s arkiv.
det straalende himmelske Jerusalem med sta-
dens mure, porte og taarne. De kroner, som
i kristendommens første aarhundreder i vort
land brugtes i kirkerne, var neppe af denne
art; ialfald er alle bevarede nordiske kroner
fra romansk tid eller af romansk form temmelig
enkle ,hjulkroner* — (latinsk rota) —, hvor
noget forsøg paa at antyde den himmelske
stad ikke kan spores. De bestaar ganske
enkelt af et kransformet baand ophængt i tre
eller flere lænker; baandet bærer lysepiggerne
og er gjerne styrket ved et korsbaand, i hvis
kryds et midtlys anbringes. Større kroner har
talrige lys i kransen, mindre kroner ganske
faa, ofte bare fire, og der var ogsaa kroner,
hvor selve kransen ikke havde lysepigger, men
bare det ene lys i centret. Lidt staseligere
blev kronerne, naar der ophængtes to eller tre
kransebaand over hinanden, forbundne ved
vertikale stænger eller lænker, og til de
øvre baand fæstedes smaa ringe, hvori lysene
blev støttet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
