Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fig. 20. Fig. 23.
Fig 21. Fig:119. Fig. 22.
Fig. 19—23. Gotiske lysestager af messing: 19. Stage tilet lys. N.F. 20. Armstage til to lys fra Sætesdal. N.F. 21. Armstage til to lys fra Bykle kirke. K. K. 22. Stage
med tre arme fra Vigmostad kirke. N. F. Fig. 23. Altarstage af messing fra Kvitingsø kirke. U.O.
II.
Den yngre middelalder.
Stager og kroner fra gotiske kirker. — Processionsstaver. — Lysholdere og koler i hjemmet.
Gamle inventarfortegnelser. — Lygter. — Kjerter og lys.
KE otiken kom til Norge allerede før udgangen af det
SR 12te aarhundrede; men romanske kirkebygnin-
RR ger har været opført sikkert helt til midten af
N €& 13de aarhundrede, og hvad kirkeinventaret
angaar, har sikkerlig den romanske stil holdt ved endnu
meget længere. Thi de ældre, indførte. kirkestager har
i denne overgangstid og langt senere tjent som mønstre;
formerne fra den romanske stilperiode har været bevaret
ned igjennem middelalderen paa samme vis, som der i
vor folkelige ornamentik fra de seneste aarhundreder
har levet motiver fra ældre historiske stilarter. Nogen
tidsgrænse for det romanske kirkeudstyr er derfor meget
vanskelig at fastsætte. Vi sætter spørsmaalet tilside
og gaar over til at betragte de former, som er eien-
dommelige for det gotiske inventar, bare med den be-
merkning, at hvad der hos os er bevaret af gotiske
lysredskaber, tilhører ikke stilperiodens tidligste del, men
udelukkende dens seneste afsnit, væsentlig det 15de og
begyndelsen af det 16de aarhundrede. For mange af
disse sagers vedkommende er det gotiske stilpræg alle-
rede sterkt under indflydelse af den begyndende renæs-
sance; formerne fra gotik og renæssance glider over i
hinanden, og noget bestemt skille kan f. eks. for lysesta-
gerne vanskelig stilles.
Altarstagerne var under den romanske tid gjennem-
gaaende ikke store, for lysene skulde ikke være høiere
end det krucifiks, som vanligvis var opstillet mellem sta-
gerne paa altaret. Men under gotiken gjennemgik alta-
rets udstyr en merkelig udvikling; over altarbordet løftet
sig nu de udskaarne og forgyldte skabe med store billed-
fremstillinger, og til dette høvet ikke de lave stager. De
blev høiere og større, vokste med den baggrund, imod
hvilken de stod paa altarbordet.
Gotiske lysestager er oftest af messing, det materiale,
som fra middelalderens slutning træder saa dominerende
frem paa dette omraade af kunsthaandværket. Støbte og
dreiede messingstager og messinglysekroner har helt for-
trængt de emaljerte og ciselerte stager og kronerne af
jern, som tidligere var de almindelige. Det nye materiale
havde sine særegne former. For stagernes vedkommende
er dette meget udpræget. De faar samtidig med de større
dimensioner ogsaa mere monumentale former, den detal-
jerte udsmykning, den symbolske dyreornamentik, er saa-
godtsom helt forsvunden. Fodstykket er enten formet
som to aabne skaaler stillet med bunden mod hinanden,
saaledes at den øvre skaal er som en krave over selve
foden — eller det hvælvede eller leddede fodstykke
hviler paa tre løver eller tre løvefødder. Skaftet er glat
TØY
te
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
