Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre middelalder.
eller leddet, den brede kra-
ve øverst ofte forsynet med
krenelering. Fig. 19—23.
Meget hyppig er gotiske
armstager til to eller tre lys.
Paa det smale skaft, som
staar paa fodstykker af den
beskrevne slags med de to
aabne skaaler, er der en skrue-
gang, paa hvilken en arm,
med lysepig eller lyspibe i hver ende, dreier
sig. Skaftet er undertiden øverst tilspidset
for et tredje lys. Ved skruegangen kunde
armen løftes eller sænkes — dette har sikkert
været meningen med de ældre saadanne stager;
yngre former har ganske kort skruegang,
saa armen vel kan dreies rundt, men ikke
hæves eller sænkes mere end en ubetydelig-
hed. Endel af disse armstager med skrue-
gang har en løvefigur — undertiden en engle-
figur o. lign. — paa skaftet over armen;
løven, som ligner de vanlige dyreformede
vegtlodder eller vandkander, har et vidt hul
gjennem kroppen, saa den, naar den sættes
paa stagens skaft, let dreies rundt, og Violet-
le-Duc forklarer, at den blev anvendt paa et
sindrig sæt. Man tog løven i halen og dreiet
den rundt, derved støtte løvens hoved og for-
krop mod lysestagens arm eller mod lysene,
og saaledes dreiet man armen omkring i
skruegangen — sænket eller hævet den —
uden at faa voksdryp paa hænderne. Sindrig,
men neppe sandsynlig; løvefigurerne var vel
en prydelse og ikke til praktisk nytte. Fig. 21.
Den sjeldne stage paa Gaupne kirke er tidli-
gere beskrevet for det romanske fodstykkes
Fig. 27, Vægarm af messing fra
Nykirke. K.K.
Fig. 24. Armstage af messing fra
Gaupne kirke, fodstykket romansk,
overdelen gotisk.
Fig. 26. Lysekrone af messing fra Oppegaard kirke.
vedkommende; overdelen er
gotisk. Den lange stilk med
skruegang har en massiv
cylinderring, hvori tagger, mel-
lem hvilke løse arme kan
sættes; der findes nu paa
stagen bare to arme, men der
kan yderligere fæstes fire lig-
nende, saa der ialt har været
6 arme paa stager af denne
type. Det heder om et par lysekroner og
stager, som blev frarøvet fru Inger til Østraat,
at lysekronerne med 18 piber var , skilte ad*,
og lysestagerne med 4 piber var ,ogsaa sønder-
tagne" — formodentlig var de konstrueret
omtrent som Gaupne-stagens arme. Det rige
bladverk paa Gaupne-stagens svungne arme
er af samme art, som findes paa de fleste
gotiske lysekroner. Langt enklere var armene
paa de mindre lysestager; almindelig er armen
bare forsynet med et par smaa buer, som en
antydning til gotisk masverk. Fig. 20—22.
Den gotiske lysekrone er konstrueret helt
forskjellig fra den romanske. Kronen bestaar
nemlig af et midtstykke, hvorfra der springer
ud grene eller arme, som ytterst bærer lysene.
Midtstykket har gjerne en sterkt leddet stamme,
som øverst bærer en figur; da figuren hyppig
er en madonna, finder man disse kroner be-
nævnt Gudsmoders-kroner. En overmaade
smuk krone af denne art fra Kinserviks kirke
i Hardanger er nu i Bergens Museum. Den
slanke midtstamme bærer øverst en kronet
Madonna, som har havt Jesusbarnet paa sine
arme; den er nederst afsluttet ved et løvehoved,
og mellempartiet er bægerformig udvidet til
Fig. 28. Vægarm af messing fra
Nykirke.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
