Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16 Den yngre middelaider.
træsøile til det mægtige paaske-
lys, som tændtes paaskeaften og
skulde brænde helt til himmel-
fartsdagen. Disse arkæologiske
spørgsmaal er ikke udredet og
vilde tage for megen plads her
at komme nærmere ind paa.
Figurstager kalde
en gruppe smaa lysestager fra
sen-gotisk tid, som vistnok en-
keltvis forekommer i kirkerne,
men som for det meste har været
stasgjenstande i hjemmene. Disse
stager bestaar af en i fri skulp-
tur fremstillet menneskeskikkelse,
som staar paa et lidet fodstykke
og i den ene arm eller i begge
de udstrakte arme holder en lyse-
pibe med krave under. De
dragter, som figurerne optræder
i, er fra slutningen af 15de og
begyndelsen af 16de aarhun-
drede; paa nogle af de ældste
eksemplarer, efter dragten at døm-
me saavel som efter formen, er
fremstillet en yngling, en page
— yngre stager derimod har
gjerne en ung kriger, i hjelm
og pladerustning, eller en skjeg-
get lanseknegt med sverd ved
lend, poseklæder med kvaster
og bind ved knærne, paa ’hove-
det en bred baret med opkram-
met brem.
Fra kirkerne vender vi os til
hjemmene. Ned gjennem middel-
alderen har ild og lys paa lands-
bygden holdt fast ved de gamle
kan man
Fig. 30. Processionsstav fra
Sæim kirke.
paa større og rigere gaarde har
vel leilighedsvis lysestager og
lysekroner været brugt, men mest har ilden paa arnen og
tyristikken lyst for arbeidet i kveldsmørket. I bygaardene
derimod har belysningsforholdene været mere udviklet,
som rimelig kan være; thi langt mere arbeide udførtes
jo indendørs i byen end paa landet, og kravet paa mere
og bedre lys var derfor større. De middelalderske bylove
indeholder forordninger om ild og lys: ildsfarligheden
krævet jo forsigtighedsregler. I Magnus Lagabøters bylov
heder det: Ild skal man have i lygter eller koler af
sten eller kobber, eller i lamper — enkelte af lovhaand-
skrifterne nævner i denne forbindelse ogsaa koler eller
former, som allerede er skildret;
lamper af jern og malm. Men det var under straf for-
budt at bære ild ubeskyttet, at sætte kjerter paa væggen
eller at have lys i træplader eller næver. I en sen afskrift
af byloven for Nidaros nævnes ogsaa forbud mod lys paa
bord og bænker, det vil vel sige lys eller tyristikker, som
ved en pinde af træ eller jern stikkes ned i bord og bænk.
Lovens forbud rammer saaledes særlig den primitive
maade at oplyse rummet paa ved et ubeskyttet bart lys eller
stikke. En kuriøs tegning hos Olaus Magnus viser, hvor-
ledes tyristikkerne blev baaret i munden, naar hænderne
var optaget med arbeide. Det er et huslig interiør. Fig. 50.
Manden kommer ind med en stor kande i den ene haand
og en kurv med brød i den anden, konen staar og spin-
der med haandten og har bundet hampen om hovedet for
at kunne bruge begge hænder — og baade manden og
konen bærer i munden lange brændende stikker. Særlig
praktisk er ikke denne maade at bære lys paa, naar man
samtaler eller spiser. Da var det bedre at fæste stikkerne
i væggen i fugen mellem to bjelker, eller at sætte dem
fast paa bordet — hvortil man anvendte holdere af en
meget enkel konstruktion. En jernten blev spidset i den
ene ende, udplattet og ombøiet til en hylse i den anden,
og ind i hylsen klemtes tyristikken eller lyset, medens
spidsen huggedes ned”i bordet eller ind i væggen.
Af saadanne stikke-
holdere eller lysehol-
dere kjendes mange
fra middelalderen. I
ruinerne af det slot,
som Haakon Haakons-
søn byggede paa Ragn-
hildsholmen i Bohus-
len, og som blev øde-
lagt omkring aar 1320,
er fundet endel stikke-
holdere, dels af den
enkleste form, dels
dobbelte til to stikker
— flere af de’ første
har vinkelbøiet skaft.
Lignende forekommer
ogsaa i byfundene fra
Oslo og Nidaros; at
de var i brug ved mid-
delalderens slutning,
fundene paa
Stenviksholm, som op-
førtes af erkebisp Olav
Engelbrektssønfra 1524
og nedlagdes efter den
nordiske syvaarskrigs
slutning i 1570. Stik-
viser
Fig. 29. Processionsstav-kapitæl med engel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
