Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre middelalder. 15
støtte for de seks arme, som springer ud herfra. Disse
arme er S-formede grene med stilkede, korsformede
blade, elegant tegnede; de bærer ytterst lysepiber,
under hvilke der er kraver af en for gotiken eien-
dommelig form. En noget lignende krone i Gimme-
stad kirke, Nordfjord, har lignende piber og kraver,
topfiguren er en citarspillende engel med opretstaaende
denne krone har to armerækker, i nedre række
øvre række, men flere er
alle formet som slyngede
vinger;
vistnok oprindelig 8 og 4 1
nu slaaet af. Armene er
grene med bladverk. Fig. 25.
I den nu nedrevne kirke i Snaasen hang en smuk liden
krone, som nu findes i Viden-
skabsselskabets oldsagssamling
i Trondhjem. Dens midtparti
er formet som vase, konisk
afsluttet nedentil og øverst
bærende som topfigur en due
med udbredte vinger. Den har
6 arme, grenformet som Kinser-
vik-kronens, og lysepiber med
kraver som de to beskrevne
kroner.
Fra Oppegaard kirke, anneks
til Nesodden, er den vakre krone
fig. 26, nu i privateie. Dens
topfigur er en siddende løve,
meget lig de løvefigurer, som
forekommer paa de dobbelte
armstagers skaft, der ovenfor
er omtalt. Paa afbildningen
sees særdeles tydelig den typiske
gotiske lysepibe og krave, som
er eiendommelig for saagodt-
som alle disse lysekroner, og
som ofte findes ogsaa paa sta-
gerne. Kraven er smykket
paa underkanten med en bord
nedadstaaende, liljelignende udløb, indbyrdes sammenstø-
dende, men med et gjennembrudt parti. Fra kravens
bund staar op en bøile, som bærer den næsten cylin-
driske pibe.
Vægarme, lysearme til at fæste paa væggen, blev
anvendt baade til kirkens belysning og til at brænde viede
lys foran kors og helgenbilleder. Middelalderske væg-
arme er sjeldne. I Kristiania Kunstindustrimuseum findes
to gode i gotisk stil fra Nykirke. Fig. 27—28. Begge
er af støbt messing og bestaar af en svunget arm, som
bærer en bred, rund, kreneleret krave med lysepig, og
som nederst ender i et dyrehoved. Armen er forsiret
med gotisk masverk, som løber ud i et blad eller en
fleur-de-lis; paa den ene arm er fæstet en skjoldformet plade.
Fig. 25.
Lysekrone af messing i Gimmestad kirke.
Processionsstaver af træ med lysepig i den kapitæl-
formede top hørte til det almindeligste gotiske kirke-
inventar, og forholdsvis mange af dem er endnu bevaret.
De blev brugt ved processioner i og udenfor kirken, for
eksempel paa den store gangdag, Markusdagen, den 25de
april, naar presterne gik udi høitidelig optog for at ned-
bede Guds velsignelse over aker og eng. I efterreforma-
torisk tid har de vistnok tjent som ,brudeblus* ved
bryllupper, og som sørgefakler ved begravelser; thi menne-
skene blev i gamle dage ved alle store høitider ledsaget af
lys, fra fødselsstunden og daabspakten til dødsstunden og
begravelsen; lys blev der baaret, at mørkets magter skulde
vige. Efterhaanden blev de
gamle skikke glemt, men pro-
cessionsstavene kunde da tjene
som lysholdere, naar de spig-
redes fast, i kirkebænkenes
sidestykker for eksempel, hvad
nogle af dem bærer spor af at
have været.
Selve stavskaftet var et par
meter langt eller mere, enten
helt glat eller den øvre del
snoet eller riflet, med en knop
paa midten, og øverst gik staven
over i et kapitæl, enklere eller
rigere udformet. Kapitælet
havde paa de enkleste eksem-
plarer en lysepig indstukket,
men meget ofte var kapitælet
smykket med en fritstaaende
englefigur med en søile, i hvis
top lysepiggen sad — saaledes
at engelens søile var en liden
processionsstav. Stavskaft, ka-
pitæl, engel og søile var rigt
bemalet og forgyldt.
Af saadanne processions-
lysestaver har Bergens Museum en række, som B. E.
Bendixen har undersøgt og beskrevet, og efter hans
oplysninger om det anvendte træ i stavene er disse af
furu, undtagelsesvis af ek, men kapitælerne mest af hvid-
bøg, hvad han mener peger mod tysk arbeide; ogsaa
bjerk findes anvendt, og det skulde tyde paa norsk
arbeide.
Den oldnorske benævnelse paa processionsstaver synes
at være ,upphaldsstika"; betydningen fremgaar ikke klart
af teksten de faa steder, de nævnes, men nærmest faar
man det indtryk, at samme betegnelse ogsaa brugtes for
høie stager paa fod eller kandelabrer, som sattes foran
kors og helgenbilleder. Og i islandske kirker findes
omtalt ,paaskekerti af tré*, hvad der vel har været en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
