Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18 Den yngre middelalder.
Bylovens bestemmelser nævner ogsaa forbud mod -lys i
træplader eller næver, men vanskelig er det at sige, om
der var i brug lysestager af træ af andre former end de
af metal og lergods, som vi nu har gjennemgaaet.
De redskaber, som middelalderen ansaa for mest ild-
sikre, var tydeligvis lampen og kolen. Hvilken forskjel
der egentlig har været mellem lampe og kole (oldnorsk
kola), ved vi ikke, men der synes at have været nogen
forskjel. Koler er mest af jern, undertiden af sten; der
omtales lamper ogsaa af messing og glas.
Kolen er en skaalformet beholder for en brændbar
væske, i hvilken en væge sættes ned. Da lyse — det
gamle ord for tran — var den vanlige
væske, som brugtes til brændsel i vort land,
kaldes kolen meget ofte for lysekole. Men
noget særlig norsk belysningsredskab er
ikke kolen; den
findes udbredtover
mange lande i vor
Fig. 40.
Fig. 39. Lysestage af jern fra Hol.
Fig. 43.
U. O. Fig. 40—43. Koler af jern;
43. Kole, maaske til kirkelig brug i middelalderen.
verdensdel. De norske nybyggere bragte den med sig til
Vesterhavsøerne, hvor navnet kollie paa Shetlandsøerne
endnu er bevaret. I Skotland, hvor kolen kaldes crusie,
var den meget almindelig, som rimelig kan være i et land,
hvor tran var let at skaffe; men ogsaa i alle andre nord-
europæiske lande var den vel kjendt. Lignende lamper
har ligeledes været udbredt i Sydeuropa, men her var
det neppe tran, men derimod planteoljer, som blev brændt.
Mange af disse kolers former nærmer sig de gamle ro-
merske lamper af brændt ler, og da man fra romertiden
ogsaa kjender lamper af. jern i former, som danner mel-
lemled mellem lerlamperne og vore koler, er der megen
sandsynlighed for, at kolen er den sidste ætling af den
romerske lampe.
Den vanligste form for kolen er en trekantet skaal, hvis
ene spidse hjørne løber frem i en tud til vægen; den mod-
satte side af skaalen er forsynet med et haandtag, som er
bøiet indover, saa haandtagets ytterste del kommer over
lampens tyngdepunkt. Kolen kan derfor, naar den er fyldt,
nu ophænges efter dette haandtag, som ytterst er forsynet
med et lidet hul, hvori en hvirvel med en løkke, som
fæstes til en ten; tenen er i den anden ende tilspidset, saa den
Fig. 39.
40. Fra Strilelandet. N. F. 41.
kan drives ind i væggen, eller ombøiet, saa den kan hænge
paa en krok eller spiger. Der var ved en saadan enkel
kole et par ulemper, som let kunde afhjælpes; den ene
ulempe var, at der kunde dryppe tran fra den fyldte kole,
derfor blev der gjerne anbragt en underskaal, som opsamlet
den tran, som flød over. Den anden ulempe var, at efter-
som tranen blev opbrugt, havde vægen, som laa fremme i
tuden, mere og mere vanskelig for at trække til sig til-
strækkelig væske til forbrændingen — og flammen vil der-
for efterhvert blive mindre og svagere lysende. Denne
ulempe blev afhjulpet paa et sindrig sæt; underskaalens
haandtag blev nemlig forsynet med en fremstaaende, skraat
opadgaaende arm, som var forsynet med hak
paa samme vis som en skjærding; overskaalen
ophængtes nu paa denne arm i det neder-
ste hak, og hvilte da paa underskaalen i
horisontal stilling
— flyttedes derpaa
opover hak for hak,
Fig. 41.
vVS0
Hig. 42.
Fra Førde, Søndfjord. N. F. 42. Kole til fire blus.
Fra Nessets præstegaard. V. S. 0.
eftersom tranen blev opbrugt, og kom i stadig mere frem-
overheldende stilling, saa tranen altid flød frem til vægen.
Kolerne forsyntes ogsaa med laag.
Foruden de tresidige koler med bare en tud var der
ogsaa firsidige, som i hvert af de fire hjørner havde en
tud til vægen. Disse firkantede koler blev ogsaa forsynet med
underskaal og ophængtes som en gryde ved en hank, fæstet
i to af siderne. Ved disse koler kunde ikke tranens til-
gang til vægen reguleres paa den netop skildrede maade,
da den skraa stilling jo vilde bringe tranen til at flyde
hen til en eller to af vægerne — men samtidig berøvet
de andre al tilgang paa brændemateriale. Men man fin-
der alligevel endel firkantede koler ophængt i skjærdings-
arme — hvad enten dette nu bare var en vanemæssig
overførelse af principet, uden praktisk betydning, eller der
i saadanne koler brændte bare en eller to væger, ligesom
i de tresidige. Fig. 42.
En sjelden koleform er den spidsovale, hvor skaalen lig-
ner en flad baad. Den ophænges i en hank mellem begge
spidser og har paa siden en tud for vægen. Et meget
smukt eksemplar af en saadan kole er kommet fra Nessets
prestegaard i Romsdalen til Videnskabsselskabets samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
