Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den yngre middelalder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Den yngre middelalder. 19
i Trondhjem. Den er
20 cm. lang og 12 cm.
bred, hanken er snoet
og har øverst. en kors-
formet hængeprydelse.
Det er ikke urimelig at
antage, at denne kole
er fra middelalderen og
har tilhørt en kirke, hvor den har hængt foran et altar,
et krucifiks eller helgenbillede. Fig. 43.
En noget lignende kole i samme samling har paa siden
en hylse for vægen — antagelig en senere tilføielse.
Ellers er vore koler ikke udsmykket, medens udenland-
ske eksemplarer fra renæssancen og middelalderen under-
tiden er meget smukt orneret paa skaalens høie kant og
Fig. 44. Lampe af klebersten fra Trondhjem.
V. S.O.
det kommer i kulde, og det bruges for olje i dette land
til at brænde i lamper og se ved i de lange vintersnætter
i Nordland. Man syder og vel fet af hvalens spæk (hvil-
ket man kalder tran paa danske og lyse paa norske maal)
til at brænde.* Derimod nævner han ikke fremstilling af
lyse af torskelever, hvad dog utvilsomt fandt sted i stor
udstrækning.
yLyse* var en stor handelsvare i middelalderen. De be-
varede toldruller fra Lynn, Hull og andre byer paa Eng-
lands østkyst viser, at lyse — oleum, som den kaldes med
den latinske benævnelse paa olje — ofte var den vigtigste
vare, som de norske handelsskibe fragtet over til de
engelske havne i det 14de aarhundrede; der var lyse med
næsten hvert eneste skib fra Bergen og Nidaros. Hande-
len med lyse var undergivet visse indskrænkninger, idet
paa haandtaget. De her afbildede koler
fra forskjellige samlinger er vel bare
for en del fra middelalderen, men kan
dog alle benyttes som illustrerende det
middelalderske husinventar, da furmerne
ganske sikkert gaar tilbage til denne
tid. Nyere former for tranlampen vil
senere blive omtalt.
De middelalderske stenlamper har i
almindelighed bare bestaaet af en rund
retterbøderne fra Bergen, Oslo og Tøns-
berg forbød udlændinger at handle med
lyse i byen; de maatte bare kjøbe den
til udførsel, men helt overlade smaahande-
len med denne vare til nordmændene.
Og som vanlig fastsættes saavel det maal,
som skulde bruges, som den pris, der
skulde gjælde.
Kong Haakon Magnussøns retterbod
om udlændingers kjøb og varers salg
fordybning i en sten, hvor vægen har
ligget paa stenkanten. Mange af de smaa
bestemmer, at lyse skal sælges for "/»
mark pr. ask — asken var hulmaal for
kar af kleber, som er fundet ved gravnin-
ger i Trondhjem og Oslo, kan vistnok
have været lamper, men betragtes i al-
mindelighed af arkæologerne som ,salt-
flydende varer og rummet fire boller eller
16 justur; for et pund lyse var prisen
to örtuger.
I begyndelsen af I6de aarhundrede
kar* eller ,digler*. Mangelen paa lam-
per i vore gamle byfund vilde dog være
svært merkelig, hvis ikke enkelte af disse
kar har tjent som saadanne. Et par
større stenkar fundne i Trondhjem er utvilsomt lamper.
I den brede kantrand er de forsynet med udløb eller tud, som
ikke vilde være af nogen betydning som afløb for væsken i
karret, men egner sig for en væge. Fig. 44. Paa den
tomt, hvor Bøium kirke (Fjærland i Sogn) har staaet, er
fundet en firkantet klebersten med fire skaalformede for-
dybninger. Med Herm. M. Schirmer tror jeg, denne sten
har været anvendt ved belysning i kirken, ligesom et lidet
stenkar fra Jæderen med en skaalformet fordybning meget
vel kan betragtes som en lampe. Om der i disse har
været brændt tran eller talg, kan ikke afgjøres — og har
her heller ikke større interesse. Fig. 45—46.
Den tran, som brændtes i kolerne, blev i middelalderen
fremstillet af hvalspæk. Peder Claussøn Friis beretter:
» Udi hvalens hoved kunde de faa nogen lester fuld af
klart fedt (som Olaus Magnus retteligen skriver) hvilket
er klart som bomolje, og størkner eller haardener naar
Fig. 45.
stavkirke i Sogn.
Lampe af klebersten til kirkebrug
med fire runde skaalformede fordybninger,
fundet paa tomten for den nedrevne Bøium
Amble Museum. Stenen
seet ovenfra; tværsnit.
finder vi i regnskaberne fra Bergenhus,
at der opføres paa indtægtsiden ,15 mark
for to tønder lyse*.
Udstyret med belysningsredskaber var
imidlertid selv i storfolks hjem temmelig smaat gjennem hele
middelalderen, saavidt man tør dømme af de ikke mange be-
varede indbofortegnelser. De ældste af disse gaar dog ikke
længere tilbage for vort lands vedkommende end første halv-
del af 14de aarhundrede. Ved den tid nævnes blandt det
løsøre af forskjellig art, som tilhørte
kong Magnus Erikssøn paa Akershus,
et par lygter, ,en gammel og en ny,
samt en liden lampe", og i kongens
fadebur i Oslo (helt sikkert er det dog
ikke, om fortegnelsen gjælder kongens
fadebur) fandtes 4 lysestager og en
hornlygte. I et skifte fra 1366 mellem
Gunnar Amundssøn og søsteren Holm-
frid, da hun holdt bryllup med Ingemund
Tolga i Ryfylke, nævnes: to koler og
en lysekrone (kærtihialmr) af jern samt
Fig. 46. Liden kleberstens-
lampe fra Høiland Jæderen,
Stavanger Museum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
