- Project Runeberg -  Lys og lysstel i norske kirker og hjem /
27

(1907) [MARC] Author: Fredrik B. Wallem
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Renæssance og barok. 21

Fig. 63.
Fig. 63—67: Altarstager af messingblik. Fig. 63. Tomter R. (Romerike). U. O. Dateret 1652. 64. Urskog k. N. F. 6.

Fig. 64.

1693. 66. Bryn k.

menter. Stagernes form nærmer sig atter den oprindelige
grundtype, hvor skaftet mellem en bred fod og en noget
mindre krave forsynes med en fremtrædende knop paa
midten; skaftet er ikke altid glat, ofte findes indpuklinger
eller — hvad der er meget vanligt — skaftet er snoet,
Rækken fig. 63—67 viser denne gruppes karakteristiske
former; stagerne tilhører alle den sidste halvdel
af det 17de aarhundrede.

Utvilsomt er mange af disse staselige, snoede
messingstager af udenlandsk oprindelse; en hel
del er nordtysk arbeide, andre hollandske. Det
var jo i senrenæssancens tid, at saa mange gode
og tildels mindre gode haandverksarbeider indfør-
tes til landet. Men derved fik ogsaa det inden-
landske haandverk stærke impulser, og sikkerlig
har der herhjemme været udført meget smukt
arbeide, som stilistisk slutter sig saa nøie til de

udenlandske forbilleder, at man gjerne betegner Fig. 68. Messingstage.
N. F.

dem som fremmede.
De fleste af disse større altar-

stager fra efter-reformatorisk tid
har en høide af omkring 30 c.m
til skaalens overkant; men der
findes i vore kirker ogsaa mange
af noget mindre dimensioner, og
disse svarer da mere til dem,
der brugtes i hjemmene som
pryd paa de festlige borde. Ved
de mindre stager er knoppen
oftest anbragt ikke paa midten af
skaftet, men paa dettes ned
erste del — og mere alminde-
ligt bliver det at erstatte den

Fig. 69. Tinstage. N. F. Merket

P. B., vistnok kandestøber P. Bor-

chertssen, som tog borgerskab i
Bergen 1658.

Fig. 65.

Fig. 67.
Indskrift med datering

Fig. 66.

Soner k. N. F.

1680. 67. Frogner k. (i Lier).

runde knop med en flad skive af rund eller mangekantet form,
hvad der igjen fører til en indskrænkning af kravens størrelse,
idet den lavtsiddende plade gjerne betragtedes som en
afløser af den ældre form — topkraven.

Medens de ældre renæssance-arbeider endnu udmerker
sig ved en vis strenghed, er de yngre arbeider meget
friere og faar en ornamental udsmykning, som
er de ældre fremmed. Dette gjælder ikke blot
arbeider i messingblik, hvor tekniken førte til en
rig anvendelse af udpunslede ornamenter, mest i
form af blomster og frugtguirlander, ranker og
kranse, men ogsaa de støbte, massive stager faar
en vakker ornering af graverede renæssance-
mønstre.

Tinarbeider bliverv anligere. En vakker tinstage
(fig. 69) er forsynet med den bergenske kande-
støber Peter Borchertssens merke, og er et af de
ældste stemplede norske tinarbeider, som kjendes

— Peter Borchertssen
er indført i Bergens borger-

bog 1658. Det smukke ar-
beide vidner om, hvor høit
vort indenlandske haandverk
dengang stod, og det giver os
ret til at antage, at mang-
foldige af de vakre lysesta-
ger, som findes spredt om-
kring i landet, er norsk ar-
beide, ikke udenlandsk, som
man har været saa tilbøielig
til at tro om det bedste
haandverksarbeide fra ældre

tid. Fig. 70. Elverum k. K.K. 1678.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Mon Jun 30 19:25:14 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/lysstel/0039.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free