Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Renæssance og barok
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
28 Rennæssance og barok.
Tinstagerne, hvoraf endel karakteristiske
former fra slutningen af det 17de aarhundrede
er gjengivet fig. 69—75, har ikke sjelden
former, som staar meget nær de vanlige mes-
singstager; det er saaledes tilfældet med den
netop nævnte bergenske tinstage og den noget
lignende tinstage fra Elverum kirke (fig. 70).
|
EG
pr
3
-
”
å
—
ør
$
å
= Å
Fig. 71.
Fig. 71. Lille Elvedal k. N.F. H.N. Fries. 1688.
Men andre tinarbeider kan fremvise eiendommeligheder,
forskjellige fra messingarbeiderne; de to stager fra Eidskogs
og Haslums kirker (fig. 74—75) har saaledes ottekantet
og firkantet skaft og fod, medens messingstagerne gjennem-
gaaende har runde former. De prægtige altarstager fra Vor
Frelsers kirke i Kristiania fra 1685 (fig. 72) er maaske
det mest monumentale tinarbeide, som er bevaret i vort
’ land; formen er udpræget barok; de tre fødder er for-
met som en fremspringende løve med kugle mellem for-
labberne, et motiv, der ogsaa gjenfindes paa stagerne fra
Tingulstad kirke (fig. 73), men her anbragt som deko-
Fig. 75.
Fig. 74.
Indskrift; Georgius Reichwein, Catharina Sverdrup. 1684.
Fig. 74. Tinstage fra Eidskog k. N. F.
N. F. 71—%.
Fig. 72.
72. Vor Frelsers k., Kristiania. K. K.
Messingstager fundne i Stenviksholms ruiner.
ration paa oversiden af fodstykket. Des-
værre er kun de færreste af tinstagerne for-
synet med kandestøber-merker.
Tinnet var fra gammel tid et yndet mate-
riale, som fortræffelig egnede sig for finere
kunstnerisk arbeide, billigere end sølv, men
alligevel saa kostbat, art man under renæs-
sancen ofrede tinarbeiderne megen opmerk-
somhed. Ofte omtales tinsager i inventarierne
Fig. 73.
Indskrift: 1682. 73. Tingulstad k. N.F. Indskrift med datering 1685.
fra middelalderen, og i saa stor mængde, at det er rimeligt, der
her i landet har været kandestøbere ogsaa før det 16de aar
hundrede, fra hvilken tid de første sikre oplysninger om nor-
ske kandestøbere forekommer. Men nogen stor industri har
det neppe været før i efter-reformatorisk tid. Direktør Johan
Bøgh har nylig offentliggjort en undersøgelse af de ber-
genske kandestøbere og deres arbeider, hvoraf det frem-
gaar, at der i tidsrummet 1568 til 1683 var indført
tretten kandestøbere i borgerbogen. Ved midten af det
18de aarhundrede arbeidede 8 mestre med sine svende og
drenge samtidig i Bergen — lige mange som der var
Fig. 78.
76. Messingstage
Figg:
75. Tinstage. Haslum k. (Bærum).
Vvs Oo
Fig. 76.
N. F.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
